Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

420 i Fig.o, og man bil kunne forestille sig Tværprofilet afben, naar man forfølger de Linier, der gaae op fra den storste Cirkel til m,; isvrigt sees i Fig. 8 den oberste Flade af m, og Fig. Q den underste; Fig. I' viser den feet forfra uden de til den befæstede Dele. Gjennem hele Opstillingen gaaer et Hu! for Cylinderen, hvilket har den Form, som Fig. tt viser ved 10; men dette Hul er af Grunde, der ret sirax ville fees, storre, end Cylinr deren, der ikke kan fylde det ud, saaledes, som Fig. F viser i storre Maalesiok. Hullet er tragtforml'gt udvidet ved begge Ender, og i Tragten er indskudt paa hver Side en Hylse oor, bblZ der udvendigt er kegleformigt udvidet; men udvendigt cylindrisk saaler des, at den passer nøjagtigt om Cylinderen. Endvidere har enhver Hylse, der med den smaleste Ende er opflidset, ved den anden Ende en ringförmig Udvidelse, hvilket sees af Fig. D, i hvilken ved b sees Ringen, der er befæstet ved fire Skruer, hvis Mottrikker ligge i Endefladerne in. Trækkes disse Skruer til, saa vil altsaa den kegleformige Hylse presses ind i det kegleformige Hul, og derved presse den indvendige cylindriske Deel stærkere mod den store Staalcylinder, og altsaa denne altid kunne bringes til at gaae siivt i Hullet af Opstanderen. Den forhen omtalte S ta alskinne hindrer Omdrejning om Cylinderen; ti! den Ende ligger der om den paa Pdersiden og forneden to Messinglister n og u, der holdes til Opstanderen ved Skruer, der kunne presse dem mod Staallisien, hvorfor og de gjennemgaaende Skruer, der have deres Mottrikker i Hovedstykket, gaae i lidt langagtige Huller for at de kunne tillade begge Stykker n og u at bevæge sig frit i een Retning om Skruerne saaledes, at Skruerne, der ffulle stene n tættere ind, ikke hindre de til u i at flotte dette og omvendt. Skruerne sees saavel Fig. A’, so nW. Mot- te ikke n til Fsringsskruen bestaaer, for at kunne udloses, af 2 Dele omtrent saaledes, som allerede Art. 665 er omtalt. De to Stykker af z og x sees Fig. Q, og ere sær- skilt afbildede feet fra Siden i Fig. M og fra Enden Fig. k. Detail Indretningen er folgende: tværs over den hele inderste Flade af Opstanderen m gaaer et Indsnit, hvis Dybde angives Fig. D, hvor v er forsænket i den; Bredden seer man af Q, hvor v ligeledes sees fra neden, og af den horizontale Punktering Fig. S. Skruemsttrikken har paa den oberste Flade en rund Ansats og en tynd Tap Fig. K og M. Begge ligge i Pladen v Fig. D og ere derfor ikke at see, skjondt under v Msttrikken viser sig ligesom i Fig.f K. Ved Ansatsen og Tappen lader sig hele Mottrikken i v dreje øm Axen, og er tillige foroven fastholdt. I Fig. N er v øg Vj den indre Flade af den om; talte Plade, og under begge Figurer siaae enhvers Gjennemsnit gjennem Midten. I vr er den indre Cirkel et Hul saa stort, at Ansatsen af Skruemottrikken ikke fylder det fuld- komment ud, og den ydre Cirkel en haul uddrejet Fordybning, hvilket sees bedst af det