Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

426 en Iernstinne ovenpaa dem saaledes, som Fig. 6'99 viser, gjor dem en heel Deel solidere, og kan, naar man bruger godt Træe, og bolter det godt til Pæle i Grunden, være tilsirækkelkgt solidt ved svære Drejerbænke, selv af betydelig Størrelse hvor det just ikke kommer an paa den alleryderfte Nøjagtighed, og ved mindre Drejerbænke selv til meget nøjagtigt Arbejde. For Støbejern er Formen hyppigt, som Fig. 700 viser; nren heels ere to skarpkantede Prismer vanstelige at faae nøjagtige, og deels have disse Vanger ikke megen transversal .Stivhed; jeg foretrækker derfor til Vanger heelt af Støbejern den Form, som f. Ex. træffes ved alle af Fox construerede Drejerbænke, og er afbildet Fig. 701. Her er kun den ene Kant ffraaet of og den anden derimod flad; den ffarpe Kant er bestemt til at styre især transversalt, og den flade horizontalt; Dokkerne ligge derfor kun sirnpelt ovenpaa den flade Vane. En saadan Construction af Vanger styrer tilstrækkeligt sikkert og er ulige lettere at afrette, end om den havde to flarpryggede Kanter. Den samme er og brugt ved Callas, Fig. 692 afbildede Drejerbænk; men kun øm er Dolkene neden for den flade Kant, hvilket er vanskeligere at gjore. Under- tiden finder man og ved engelske Drejerbænke Vangerne støbte som hule Ner af Form, som Fig. 702 viser, hvilket i flere Henseender er ot anbefale, hvor Støberierne kunne udføre det; men det er kostbarere og neppe nødvendigt; derimod holder jeg det for fæv< deles godt, at lægge Træe ind mellem Vangerne i Foxes Drejerbænke, for at opfylde Vinklen mellem den liggende Forstærkningsrand og de opsiaaende Vanger, og være fastholdt til begge ved Bolte med forsænkede Hoveder, der ligge ffisteviis i en Afstand fra Qvarteer til Qvarteer; dette stivner ualmindeligt godt og hindrer særdeles meget Rystelserne. UiiDeiv tiden bruger man og at lade de Kanter, paa hvilke Bevægelsen stal ffee, ikke være i eet Stykke med de øvrige Vanger; men være Lister, der ved Skruer ere satte paa det øvrige; man flipper da oftere nemmere til at rette dem af, da man ikke har med saa store Stykker at gjore. I Almindelighed støber man begge Vanger i eet Stykke, og giver dem paa flere Steder Tværforbindelsessiykker, hvilke uatnrli'gviis maae ligge faa dybt, at de ikke ere til Hinder for Bevægelsen of Dokkerne og deres Klemmeflruer. Hvis ikke to faar danne Tværforbindesiykker vare alligevel noget tvejen, hvis man bruger at trække til fra neden, og netop flal trække Skruen an lige over et Sted, hvor en saadan ligger, saa vilde det være at anbefale at lægge flere saadanne; dog vilde jeg heller lade Forbindelsessiyk- kerne være gjorte i et Stykke for sig og boltede til Vangesiykkerne, da disse i Stobnim øen let blive krumme naar Forbindelsesstykkerne støbes med. Bruger man saadanne (Eoiu ^Misner °f Klemmeffruer, at man kan klemme til foroven, hvilket man ret godt kan,