Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

428 Anmærkning. Undertiden bruger man og at lade Dokkerne stryge paa Kanter udvendigt eller indvendigt eller paa Underkanten af Vangerne, faa at disse faae Gjennemr snit, som Fig. 703 viser, hvor Slidstederne ere betegnede ved dette giver naturligviis en særdeles fast Opstilling; men fordyrer udentvivl Drejerbænken mere, end den vundne Fordeel er værd. Ligeledes har man brugt, at lægge Lister af haardt Metal paa alle Slidstederne; men dette foreger og Bekostningerne særdeles meget uden væsentlig Nytte. 1162. Efter saakedes at have tilstrækkeligt udførligt omtalt Formen af Vanr gerne, maa omtales Formen af Nederdelen af Dokkerne, der skalle flydes frem og tilbage paa dem. Sædvanlrgst gjvr man denne fordybet saaledes, som Vangerne ere ophøjet, lægger under Vangerne et tilstrækkeligt stærkt Tværstykke, gjennem hvilket ganer en Volt, der har Hoved forneden, og Mottrik i Nederdelen af Dokken, eller man fastgjsr en Skruetap r Dokken og klemmer med en Mottrik under Vangerne. Særdeles hensigts/ mæssigt er det, hvis man bruger Mottrik r Dokkerne, at give Bolthovederne Formen, som paa den Fig. 678 afbildede Drejerbænk, da man saakedes altid har en Skruenøgle ved Haanden øg tillige et Hoved, der ikke er ivejen; men t enhver Henseende holder jeg det for beqvemmesk, ifær ved svære Drejerbænke, hvis Vanger næsten naae til Gul- vet, at gjore Dokkerne faaledes, at man kan trække Skruerne an foroven, hvilket sjels dent har Vanskelighed, naar man indretter Dokkerne derefter. Skruehovedet kan være rundt med Huller eller ottekantet med en kss Nogle; men hensigtsmcrssigst er det ved store Drejerbænke, at lade Hovedet være forsynet med et lille Tandhjul og dreje det med en Skrue uden Ende. Dette er ikke blot beqvemt; mey har og den Fordeel, at man med ringe Kraft kan trække Boltene ualmindeligt fast til. Mellem Bolthovederne og IT tt; derfladen af Vangerne ligger et Tværfiykke af saadan Styrke, at det ikke bøjer sig varigt, naar det trækkes til. Ved nogle engelske Drejerbænke bruger man, hvis man lader Boltene gaae igjennem, ar lade Tværstykket passe til Nederdelen af Vangerne og gaae op mellem dem med en Kant, saa ar de ikke kunne dreje sig, eller hvis man bruger at klemme trl fra oven, da kan som paa Eaklas Drejerbærrk, lade Trykket ssee mod For- stærkningspladen. Jeg holder det dog for rigtigere, at lade være foruden den egentlige Forstcerkningsplade stobt indvendige ved Overkanten af Vangerne en tilstrækkelig bred List, for, at en temmelig tyk Plade, der efter Bredden aldeles fylder ud mellem de ogsaa ind- vendigt noget jevne Vanger og er faa lang som Grundfladen af Dokkerne, kan stotte imod den, og afgive Skot for Skruehovedet, dette stivner særdeles godt. Underpladerne paa Dokkerne til flere engelske Drejerbcenke (lutte heller ikke an overalt til Vangerne,