Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

441 foxffjellig Retning om. Ind- og Udrykningen steer her ved Stangen H, der gaaer langs med hele Bænken, for at Arbejderen, uden at forlade sin Plads, kan rykke ud og ind hvor han end staaer. Formen af den er ikke fuldkommen tydelig hverken af Beffrivelse eller Tegning; men det synes, som om den bestaaer af to| sammenstobte, foroven næsten plane Vanger, paa hvilke Kanterne ere starpt triangulaire; den ene Kant T er parallel med Omdrejningsaxen, den anden nærmer sig af Grunde, der ret strax ville blive indly- sende paa den hele Længde, der er 50 Tommer, den verticals Plan gjennem Omdrejnings- axen 3| Linie mere foran, end ved Spindelen. Paa Banen fores af Ledeffruen G en Slæde, paa hvilken er anbragt deels Brilledokken, deels Smaadokkerne for Drejejernene saaledes, at den ferste bevæger sig bestandigt efter Retningen af Omdrejningsaxen; Jernene derimod ester Retningen Siden til den Kegle, efter hvilken Overfladen af Lobet skal as/ drejes; men Detaillet af Constructionen af disse Dele er det neppe muligt at forsteme, hverken af Afbildningen eller af Beskrivelsen, saameget mere, som Afbildningen af dem, der er givet Fig. C ikke synes gandske at stemme med de andre Figurer. Det synes mig imidlertid, som om Indretningen er folgende, og i det mindste kan den være det. Underr neden Vangerne ligger en Plade, paa hvilken er anbragt en Msttrik for Lcdespindelen G, og paa hvilken tillige er oprejst Nammen for Bakkerne til Brillen, af hvilken den ene indvendige Side stryger paa Kanten T og alsaa styrer Nammens Bevægelse parallelt med Omdrejningsaxen; den anden derimod flutter ikke an mod Kanten, da Nammen er saa vild, at denne Side kan gaae frit uden om Vangernes Kanter. Ovenpaa Vangerne hviler en anden Plade C, der har to nedgaaende Overfald, af hvilke det ene stryger paa Kan- tens. og det andet derimod paa Kanten T. Pladen har Udsnit for Vrillerammen, saa at den kan flyde sig lidt uden om den, og er ved Bolte, der i Overpladen gaae i langagtige Huller forbundet med Undersiykket og er tillige for storre Stivheds Skyld forbundet med Vrillerammen ved et Mellemstykke, der ligeledes gjennem langagtige Huller er fastboltet til den. Det vil altsaa være indlysende, at naar Underpladen feres af Skruen henimod Spindelenden, saa vil Overpladen folge med; men tillige af den ffraae Kant trykkes suc- cessivt lidt ud ad fra den lodrette Plan igjennem Omdrejningsaxen. Paa Underpladen er da befæstet, som allerede er nævnt. Nammen for Brillen; denne er som sædvanligt dannet af to Vakker, der kunne flydes i False i Nammen; men da Lobet stal være eoniff, saa maae altsaa Bakkerne successivt kunne aabnes lidt saaledes, at de bestandigt fjerne sig begge ligemeget fra Omdrejningsaxen, hvilket bevirkes ved Skruen F, der er ømdrejelig ved Kappen uden at have nogen progressiv Bevægelse; den er paa sin ene Halvdeel skaaret ret, og paa sin anden forkeert; men med samme Stejlhed af Gængerne; den ene Deel (56)