Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
451 Spaaner enten i hele Hullet eller kun af en Deel borttager i en Cirkel en Deel of er Legem medens der derimod efterlades paa alle Sider en Vegrcendsning rundt om det Borttagne. Dette steer scedvanligst ved et Redskab, der kaldes Boer, og som virker ved en omdrejende Bevægelse, hvilken enten det eller Arbejdsstykket har, i Forbindelse med en progressiv, fom ligeledes enten Boret eller Legemet har, saaledes, at enten Boret har den ene Bevægelse medens Arbejdsstykket har den anden, eller eet af dem begge Bevægelser, Den forstjellige Form af det egentlige Voer, eftersom det stal bruges til at bore t for- fljellige Legemer, hvilket kan betragtes fom et Redstab, er nærmere omtalt i Technologien, hvor da og omtales Maaden, hvorpaa de forstjellige Voer virke paa Arbejdsstykket, og dette forudsættes her bekjendt. Til mindre Arbejder bevæges Boeret enten unuddelbart allene ved et Haandgreb, hvormed det kan fores, eller ved saa simple Mechamsmer, at de ikke i Almindelighed gives Navnet Maskine, ffjondt flere af dem vukel.gt ere Vcaffrr ner i strængere Forstand; ved Udboringen af storre Huller, og hvis man sætter Legemet l Bevægelse, bruger man derimod ofte større Mastiner, der enten bevæges ved Menneske, kraft, eller ved andre Kræfter, til at sætte enten Boret allene eller Boer og Legem i Ve,- vielse og disse Arbejdsorganer ere det, der kaldes Voermaskiner; de have en forr skjellig Construction efter det forstjellige Brug, der stal gjores af dem, og af disse maae da her de vigtigste omtales. 1177. So»n allerede ovenfor er sagt, ere nogle af de sædvanlrge Haandboer ligefrem Maskiner, da Boret virker med en anden Vinkelhastighed, end den, som Haanden meddeler det Sted, hvor den virker, eller endog en anden Art Bevægelse, end Haandens. Dette er Tilfældet s. Ep. med det saakaldte Hjulboer, der fortjener at vcere mere kjendt, end det er, da det ofte er særdeles beqvemt. Det er derfor afbildet Fig. 716 i halv Størrelse. Det egentlige Boer r, der har forskellig Form efter som man vil bruge det i forstjellige Materialier, er indstukket i et Hul paa en Spindel», og kan, om man finder det nødvendigt, fastholdes ved en lille Klemmeffrue, eller paa anden ved Boerffafter an- vendelig Maade. Spindelen er asdret rundt ved sx og ligeledes ved dens anden Ende, der foroven har en Mottrik, for at den ikke stal gaae ud af Halsene, i hvilke den drejer- sig, øg en Spids, ved hvilken den drejer sig mod en Plade oven i Knappen D, der er skruet paa Roret, hvori Spindelen bevæger sig, og som forneden er lukket ved en Mett trik t. Paa Spindelen er endvidere anbragt et con iff Drev 1, < hvilket griber ind et andet conifl Hjul m, der drejes med Svinglen k, hvorved da Boret faaer sin Bevægelse. Istedetfor at have Hjulene liggende udvendigt, er det bedre, at have dem liggende under en Kappe af Messing, og istedetfor det lille Hjul m er det hensigtsmæssigere, at anbringe et (c>7 *)