Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

J......... 33 stsrre Udlæg, end nødvendigt; paa den anden Side bsr man dog heller give den et noget storre Udlæg for at kune undgaae at ffulle hale Byrden udad, for at faae den saa langt, som man skal; thi herved forsges særdeles meget Kraften, der stræber at bryde baade Tappen og Udlæggeren. Hvad Indflydelse det har, om man anbringer Kranen paa en opstaaende faststaaeude Tap istcdetfor en nedgaaende omdrejelig, stal siden blive viist. Anmærkning 3. Undertiden anbringer man og et Stykke mellem B 09 C saa- ledes som Fig. 524 angiver. Z dette Tilfælde er det La ikke mere nsdvendigt, at Sank- ningen i D er saa stiv, som naar dette ikke findes. Decomponerer man Resultanten R i to andre Kræfter, een efter CD og een efter BC, saa vil man deraf kunne bestemme Spændingen efter BC og Trykket efter CD. Stykket CD modstaaer som t det i Techn. Mech. Art. 641 og 644 angivne Tilfælde, efter som Let fan dreje sig eller ikke dreje sig om Punktet D. Tager man ikke Hensyn til den mulige Krumning, da kan DE betragtes, som indklemt t E og paavirket i B af Resultanten af Spændingen i Touget LO og i Stangen BC. Stykket AD øg AF maa betragtes, som i Hoved- artiklen er angivet. Anmærkning 4. Anbringer man to Udlæggere, som i Fig. 517, da vil man ved at forene Baandene fra begge Udlæggere, end mere kunne forøge Styrken af enhver af dem, da begges Modstand hjælper til at stivne den Udlægger, der er i Brug, saa at siige Kraner foruden Beqvemmelighed og forene Styrke. Anmærkning 5, Lader man som i Fig. 519 Udlæggeren gaae paa den anden Side af Stetten, da vil Nesultanten af begge uedgaaendd Tougenders Spænding falde nærmere inde ved den lodrette Opstander, og man kan, om man gjor de Stykker, der ligge paa forskjellig Side af Opstanderen, t det rerte Forhold og lader begge Ender være parallele med Opstanderen, passe det saaledes, at Virkningen af Vægten paa den kun stræber at frembringe et Tryk efter Længden, saa at der ikke gaaer transversalt Brud paa Tappen, hvilket er hensigtsmæssigt for Styrkens og tillige for Stabilitetens Skyld. Stykket C D Fig. 519 kan da betragtes, som indklemt ved H og paavirket i D af Re- sultanten af Spændingen af Touget HD og Vægten af Byrden, og HC som paavirket i C af Resultanten af Spændingerne i HC 09 EC; Stykket fra E og til Opstanderen derimod kan antages, som indklemt ved Opstanderen og paavirket af Spændingen i DE allene. Hvad angaaer Baandene EC og kl, da er det vanffeligt at bestemme Virknin- gen paa dem, da dens Størrelse afhænger allene af hvorvidt Tværstykket er fast nok til at kunne betragtes som indklemt og hvorvidt det er siivt nok. Var Stykket HD aldeles (5)