Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
509 føl-ve Fordeel. Der gives imidlertid flere Tilfælde, da deres Brug er fordeelagtig til Bearbejdning af Jern eller Messing, saasom til Udkehling af sine Lister enten paa Planer eller paa krumme Legemer, der ikke ere Omdrejningslegemer, da man ved at lade det Fiilhuggede knn springe saameget frem over eller gaae saameget under en glat Kant, som man vil have udskaaret eller staaende, kan faae Arbejdet gjort med siorre Nojagtighed og Lethed end ved File. Fiilfraiser maae gaae om med en meget stor Hastighed for at ffjcrre godt; man kan i Almindelighed regne 40—50 Fods Periferiehasiighed, at være den hen- sigtsmæssigste; de scettes i Almindelighed i Bevægelse ved et Organ omtrent som en Drejerbænk, og ffjcrre enten med Kanten, eller hvis de ffulle udffjcrre Ringe, med deres Flade, der først er afdrejet før den bliver hugget. At omtale dem videre i Detail finder jeg ikke Grund til, da deres Anvendelse ikke for os er vigtig. 1213. I flere Geværfabriker brUges en Art File til at trække Gevcerlob ud, og derved borttage de Boerringe, som Boret mulige« maatte have efterladt sig. En Fiil, der paa den ene Side er rund, trykkes mod Lobet og fores bestandigt frem og tilbage, medens Lobet tillige meddeles en omdrejende Bevægelse, for at Filen ikke stal virke mere paa eet Sted, end paa et andet. En god Construction af Træk bænk, saaledes fom den bmges i den rnssiffe Geværfabrik i Serstroreski, er afbildet Fig. 742. Fig. A er et Gjen, nemsnit ester Linken ab, Fig. B viser Maskinen feet fraoven, Fig. C er et transversalt Gjenr nemsnit efter Linien cd i Planen, Fig. D et andet transversalt Gjennemsnit efter Linien ef; de andre Figurer ere Detailler. Lobet indspændes i en Hylse P med Stilleskrnen Q, paa hvilken indvendigt er anbragt et Palhjul R saaledes, som Fig. E og F vise i storre Maalestok. Inde i Lobet gaaer frem og tilbage en Stang Z, der sees i større Maalesiok Fig. G, og er paa Siden forsynet med indlagte Stykker File. Paa Stolen ere anbragte 24 saadanne Hylser og ligesaamange Stænger. Alle Hylserne ligge fordeelte i 4 Rader i faststaaende Dokker, saa at hver Hylse, som det bedst sees pUnkteret Fig. E, har sin, og for- at bevæge alle Trceksicengerne paa eengang ere de anbragte paa Tværstykkerne L, der begge ere anbragte paa en Skyder 8, der scettes i en frem og tilbagegaaende Bevægelse af samme Udr strækning, som Længden af Lsbet, ved Krumtappen s, der meddeler ved Skaglen I Valsen H en alternerende roterende Bevægelse, fom ved Krnmtappen F og Skaglen D meddeles Rammen. Paa samme Tid faaer og Lsbet en sagte roterende Bevægelse derved, at Ha, gerne S gribe ind i Palhjulene R og dreje dem saameget om, som den Bue er stor, som een Tand optager; Hagerne ere alle anbragte paa de lige over Takhjulene anbragte Vcegtr stænger T, der ved hver Frem og Tilbagegang trykkes derved, at Vinkel-Vægtstængerne U lsftes op af Klamperne eller Skraaplanerne X, der ere anbragte paa Glideren B, og