Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

538 lighed, saa dog en Absurditet; desuden passe adskillige Bogstaver i Afbildningen ikke til Beffrivelsen, og denne heller ikke med det i Rapporten givne almindelige Begreb om Mechanismen. Da imidlertid Prkncipet forekommer mig at fortjene al muelig Opmcerkr somhed, har jeg efter Bulletinens PL 525 ladet den afbilde i gig. 757, af hvilken §ig. A viser den seek fra Siden efterat el Stykke af Gesiellet er taget bort, Fig. B viser den feet fra oven og Fig. C fra Enden; Fig. D er et Stykke særskilt udtegnet. Ieg skal først da meddele Beskrivelsen saaledes, fom den findes det anførte Sted, og derefter gjsre nogle Bemærkninger og give mine Formodninger om hvorledes Beffrivelsen maa forandres. Beffrivelsen p. 410 er ordret oversat følgende: ”A er Gestellet, der bærer de forstjellige Stykker, der henhøre til Mechanismen. B Sauggitteret. C en Bøjle, ved hvilken Gitteret er ophængt. D Buestykker, der ere drejelige om Punkterne aa, og foran forene sig for at op- tage Bøjlen C. E en flraa Slang, der paa den ene Side ved Led er forbnndet med Bøjlen C, og paa den anden Side med en Vægtstang F. Denne Vægtsiang forener sig til en Namme, der er bevægelig om Tappene bb. H Skruer af Trcee, der ere befæstede til Nammen G, og tjene til ot regulere Hel- dingen af Stangen I og følgelig og Heldingen af den Stang, der bærer Saugrammen B. Denne Stang er forneden ved et Led forbundet med en Vægtsiang I, der er bevægelig om det faste Punkt c, og til hvilken tillige er forbundet ved d det nederste Tværstykke af Sangrammen d. K en Vægtstang, der drejer sig om det faste Punkt de, og tjener til Styr for Vægtsiangen I. L brækket Axe, der sætter Saugrammen i Bevægelse. M denne Axes Krumtap." I denne Beskrivelse, under hvilken staaer Mærket (D), findes aldeles ingen Angivelse af Bevægelserne, ligesaa lidet, som i den foranstaaende Rapport angaaende Maskinen af Garnier, i hvilken, Uden at der refereres til Afbildningerne, gives et olmiin deligt Begreb om Mechanismen, saa at det er usikkert, hvorledes Krumtappen M sættes i Bevægelse; man kunde vel formode, ot den kun har en frem; og tilbagegaaende Bevægelse, da sandsynligviis ellers den punkterede Cirkel ved C vilde have været en Heelr cirkel, og tillige Stillingerne af Delene i de to forstjellige Halvcirkler, hvilke ere forstjellige i begge, havde været angivet; men da sandsynligviis M er en Krumtap, der fatter Frem-