Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

572 Træe stryger hen over det oven paa Stenen lagte Papir, der er bedcekket med et Stykke i en Ramme meget stærkt spændt Læder; men den til Strygningen nødvendige Bevæ- gelse steer euren derved, at Riveren bevæger sig over den stilleliggende Steen, eller at Stenen paa en Art Vogn fores ind under den stilleliggende River. Der første er Til- fældet ved den saakaldte Stangpresse eller Galgepresse; det andet ved den saar kaldte Nullepresse. Kun disse to kunne her finde Plads, da de ere hyppigst anvendte; flere findes omtalte hos Karmarsch og i de forfljellige Encyklopedier. 1264. Stangpressen, eller, som den og er kaldet, Galgepresen, efter Senefelders *) Construction, er afbildet Fig. 767. Trykket Udsves her af en Stang A af 6—10 Fods Længde, til hvilken forneden Niveren B, der særskilt er afbildet t større Maalestøk Fig. B, er befæstet, og fom foroven er støttet med et Charniere ved c mod et noget elasiiff Bræt C. Dette Bræt, der af den Grund maa være noget elasiiff, at det kan bevæge sig noget, naar Stangen kommer til at staae lodret under det, har ved d en Axe, om hvilken det kan vippe; ved den ene Ende bærer det en Vægt D, og ved den anden er det forbundet med en Jernstang E, der gaae ned til en om f drejelig Vægtr stang F, med hvilken det er forbundet ved en Volt. Vægtstangen F er igjen ved g for, huldet med Stangen G, der forbinder den med Fodtrinnet H, der er bevægeligt om Axen yed h. Det vil heraf da være indlysende, at naar der trædes paa Fodtrinnet, vil Brættet trykkes nedad, og naar der ikke længer trædes paa Fodtrinnet, da vil Vægten D igjen faae Overvægt og løfte det. Stenen I er lagt paa Diffen K og holdt der i den rette Stilling ved Trækiler; Rammen, der i Figuren er viist opklappet, og er dobbelt, da i den Deel, der i Figuren ligger nederst, Læderet er fastspændt, og i den anden kun ©norer, der mellem sig efterlade i Midten et Num saa stort, fom Stenen, er omdrejelig om Axen k, saa at den kan lægge Papiret, der er fastholdt af Snorene, paa det rette Sted af Stenen, naar. den klappes om. Er Narnmen med Decklet lagt paa, da kan altsaa Strygeren, dermed et Knæe a, der er omdrejeligt i een Retning, er forbundet med Stangen fores over paa den fra Arbejderen bortliggende Side uden at stryge, og igjen trækkes til ved Hjælp af Haandr grebet b. Da Strygeren ikke i denne Retning kan dreje sig, kan den, naar der trædes paa Fodtrinnet, ikke komme tilbage til Arbejderen, uden at bsje deels Brættet C, deels Stangen A, og den vil altsaa, i det den stryger over Læderet, successivt trykke Papiret mod Stenen med temmelig stor Kraft. Naturligviis vil Trykket være stærkest, naar Stangen siaaer lodrer, og kun Elasticiteten af Brættet, der sædvanligst er af ungt, stjært ♦) Lehrbuch der Steindruckerei München 1818 p. 237.