Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
580
Menneffer ril alle at bruge deres Kræfter og alle at tage fat og give los paa eengang;
dette gjsr det, som siden nærmere stal sees, i flere Tilfælde skonomist fordeelagtigt, at
bruge Kunstramme der, hvor man gjerne kunde bruge Trækramme, og gjor det besvær-
ligt at bruge Trækramme hvor Arbejdets Natur medfører, ot man stal have sværere
Ramflag, end af 1000—1200 Æ Vægt, øg aldeles mnueligt at bruge dem, hvis man
vil have en større Faldhøjde, end 10 Fod. Man kan natukligviis til at lofte Slaget ved
en Kunstramme bruge baade Mennefkekraft og andre Kræfter; men i Almindelighed ei-
der ingen stor Ökonomie ved til dette Arbejde at bruge anden Kraft end Menneskekraft,
da det Arbejde, som fordres for nt flotte en til anden Kraft, end Mennestekraft bestemt
Ramme, formindffer højst betydeligt den Fordeel, fom der ellers ville være, og desuden
en saadan Ramme i Almindelighed bliver betydelig kostbarere at anstaffe end en anden,
og tager stor Plads op; det er desuden forbundet med adstillige ejendommelige Vanffeligr
heder at construere saadanne Rammer uden at deres Anvendelse er forbundet med en heel
Deel Ulejligheder. Jeg stal desaarsag forlrinsviis omtale Kunstrammer til Mennestekraft;
men dog tillige omtale nogle Constructioner af andre Kunstrammer.
1269. En god Construction af en mindre Kun st ram me, der kan bruges
istedelfor den almindelige Trækramme, er afbildet efter Gerstner*) gig. 779, gig. A
viser ben feet fra Siden; Fig. B forfra; de andre Figurer ere Detailler. Foden af Nam-
bukken sees særskilt, seek fra oven i Fig. C; den har Formen af en Fiirkant, er 20 Fod
lang og 13 Fod bred; de to lange Stykker AB og CD ere foran under Opstanderne
holdte til hverandre af to indtappede Tværsiykker; deres bageste Dele have hver en lang
Slidse og en Rad indborede Huller, og tillige paa Enden Jernringe. I Slidserne gaaer
et Tværsiykke, der i Enderne er flaaret ud med Tapper med Huller og ved Bolte kan
stilles i hvilket Hul man vil; paa dette Tvcersiykke er tillige anbragt 4 opsiaaende Iernr
øver z hvis Bestemmelse siden vil sees. Alle Dele af Fodstykket er gjort af 9 Tommer
bredt og 10 Tommer hejt Tommer. Fra 2 ligeledes opsiaaende Iernsrer paa Fodenden
gaaer der noget ffraat op 2 Opstandere EF og EIF„ hvis oberste Ender ere indtappede
og fasiboltede i et 8 Fods langt Tværtræe FFX, der er 12 Tommer i Fiirkant. Den ene
af disse Opstandere er forsynet med Sprosser, for at knnne tjene som Stiger. I en Afr
scand fra Midten af Tværsiykket af 13| Tomme indvendigt Maal gaae de to 7 Tommers
Løbere hi og kl ned; de ere foroven hængte i Led, der kun tillade dem at dreje sig i een
Retning, forneden derimod aldeles frie og kun holdte i deres Stilling ved Indsnit i Tværr
*) Handbuch der Mechanik 3r Band p. 133.