Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

582 at Rullerne næsten aldrig kunne holde, men rystes loft, saa at de ikke længer styre; jeg tilstaaer, at jeg ikke kan indste Umueligheden af at gjore dem tilstrækkeligt solide. Anmærkning 2. Zstedetfor at lese Valsen ud med Haandkraft, kunde man ogr saa, og sandsyniigviis med Fordeel, indrette Udlosningen saaledes, at ogsaa den skeete af sig selv strax efter at Slaget var loft. Anmærkning 3. En ret sindrig og i sit Princip fra de andre forffjellig Namme af Bunce*) forekommer mig at fortjene at kjendes, ffjoudt mig ingen Erfaringer ere ber kjeudte angaaende dens praktiske Anvendelighed, og stjondt jeg tvivler om, at den uforan- dret, som den er afbildet i Fig. 772 efter Gregory, vilde være fordeelagtig; men dog uden Tvivl med nogle Forandringer vilde kunne være særdeles anvendelig. Fig. A viser en Skizze af den seet fra Siden og Fig. B feet fra Enden. Hoveddelen af Bevergelscs- mechanismen ere to Toug uden Ende A, der ved Zernsprosser ere forbundne med hver- andre; Tougene gaae som sædvanligt ved Touget uden Ende over to Nuller. I Spros- serne hager sig Namklodsen L ind ved Hjælp af Hagen M, og denne loftes saaledes ved Omdrejningen af Svingle, paa hvis Axe sidder et Drev, der griber ind i et Hjul, som sidder paa samme Axe, som Tromlen C. Udlosningen steer derved, at Stjerten Q, nnav Slaget er trukket op til deu Hojde, som det ffal, steder mod et Tvcrrsiykke R, der trykker Hagen ud af Forbindelse med den Sprosse, hvorpaa den hang, naar den gik op. For at Namflaget, der som sædvanligt er styret af to Lobere, ikke ffal under sit Fald hindres af Sprosserne, træder, saasnart Udlosningen er skeet. Valsen D tilbage, hvilket bevirkcs paa folgende Maade: Nullen D har sit Tapleje i den overste Ende af en stærk Træe- ramme FHK, der drejer sig om en Axe ved H, og har ved den anden Ende K en til; strakkelig svar Vægt I, der faaer Overvægt saasnart Namflaget ikke langer hænger paa, og altsaa fører Nullen D ud fra Løberne, men igjen fører den ind saasnart Slaget for- neden igjen hænger. For at Tangen ikke skal under Nedgangen kunne hage sig ind i Sprosserne, er der anbragt et cylindrisk Stykke O (Fig. C) paa Stangen fra Namflaget. Da dette Stykke saavelsom Slager selv stryger paa Loberen, og da det er specifisk lettere, end dette, saa bliver det noget tilbage og hindrer derved Hagen fra at hage sig iird; saar snart derimod Slaget har naaet Perlen, falder og Træecylinderen noget ned, og nu faaer Enden M Overvagt og bringer den til at fatte een af Sprosserne. For at Arbejderne, der dreje paa Svinglerne, kunne vedblive at dreje, selv medens Slaget falder, er der paa *) Gregory Darstellung der mechanischen Wissenschaften Hr Band p. 369.