Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

600 Man tor vel, nagtet de ovenfor med Hensyn til dem gjorte Vemcrrknknger, af disse Forsvg siutte, at det for Effecten er fordeelagtigst, at anvende saa svære Namflag, som Omstændighederne tillade, og at man heller maa anvende sværere Slag, end lofte mindre Slag til en stor Hojde. Det synes og som om directs Erfaringer bekræfte dette saaledes, fom siden stal sees, og sandsynligviis kan man forklare sig dette deraf, at Pælen consumerer til Zittringen en vis levende Kraft, hvis Størrelse for største Delen afhænger af Pælens Masse og den Hastighed, hvormed Jndflaget {Teer; jo større altsaa den hverr gang meddeelte Kraft er, desto mindre bliver og i Forhold til denne den Deel deraf, der ikke anvendes til progressiv Bevægelse; men kun til unyttige, eller i det mindste mindre nyttige Rystelser af Pælen og desto sisrre den Deel, der anvendes til progressiv Bevcer gelse. Endvidere maa Pælen have en vis Tid til at forplante igjennem sig ned til Jorr den det Tryk, som der udoves paa den, naar Slaget fleer; hvis altsaa meddeles den en levende Kraft med stor Hastighed saaledes, at den paa Grund af Stedet ffulde bevcege sig hastigt, da behoves der deels en storre Deel af den levende Kraft til at overvinde dens Friction og til at frembringe de stærkere indre Bevægelser i den, som alle fremkomme naar den paavirkes af en mindre Masse med sisrre Hastighed. Det er saaledes et be- kjendt Factum, at det aldeles ikke lader sig gjore ved Krudt at meddele Namflaget en stor Hastighed, da dette i saa Fald i Almindelighed snarere spalter eller brækker Pælen, end det driver den ned. 1275. Med Hensyn til de andre Sporgsmaal veed jeg egentlig Intet af Ber tydenhed at meddele; kun synes det, som om Virkningen af Namflaget med samme Vægt øg Faldhaftighed bliver noget større, jo mindre haardt og elastisk det Materiale er, der flaaer mod Pælen, og jo mindre Namflagets Materiale er tilbøjeligt til at komme i Rystelse og Zittringer, hvilket og lader sig forklare af de for Stødet bekjendte Love, og som Folge deraf kunde det vel og være, at det vilde være fordelagtigst i det mindste til mindre Namflag, saasom af en Vægt indtil 1200 — 1500 A, at beholde Trceeslag og nt beflaae dem med Iern. Ligeledes synes det, som om et Namflag, der omtrent har Pær lens Tykkelse, virker bedre, end et andet betydeligt tyndere eller tykkere; stor Indflydelse har imidlertid Slagets Form eller Materiale ikke. Dog ere disse Formodninger ikke vir dere nøjagtigt begrundede, og nogle Forfattere, f. Ex. Wiebeking, have endog troet, at finde Bekræftelse for den Formening, ar et Namflag, der er af en Masse, der let kommer i Zittring, s. Ex. af Bronze, virker kraftigst. 1276. Mindre vanskeligt er det at bestemme hvad Kraft der ved de forffjelr lige Constructioner nf Nammer behoves for at lofte et Slag af en given Vcegt til en vis