Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
616
Gienstand for dette Afsnit, hvilke nærværende Foredrags Plan kan tillade fit optage. Da flade
Toug i den senere Tid meget ere brugte i Bergværksvcesenet, og finde mere og mere Anvendelse,
og da de vilde kunne med stor Fordeel anvendes mange Steder, hvor man nu bruger de
sædvanlige runde To»g, kroer jeg at burde nærmere omtale denaf de her til consirnerede Ma-
skiner, der af de mig bekjendte forekommer mig at være den hensigtsmæssigste, nemlig Grims-
haws. Jeg beklager imidlertid, ikke at have nogen bedre Afbildning deraf, end den i Fig. 785
givne, der findes i Repertory of Arts, Manufactures and Agricultury, lunius 1824 p. 1,
og derfra i forstjellige tydske Journaler, hvilken lige saa lidet, fom den forvirrede Ber
skrivelse deraf, den Oversætterne kun have gjort end mere uforstaaelig, er fyldestgjorende,
og jeg er derfor ikke aldeles vis paa, i alle Detailler at have forstaaet Opfinderens
Patent-Specification. Maskinen stal udfore 3 forstjellige Operationer, nemlig 1) ar
siramme og sammenklemme overalt lige meget de runde Toug, der ffulle sammensyes,
sam: udtrække dem en bestemt Længde mellem hvert Stik; 2) gjennembore dem i regel-
mæssige Mellemrum og 3) stramme det i Hullerne indskudte Garn ligemeget; Ind stik,'
ningen af Garnet fleer derimod ved Haandkraft. Hele Maskinen er viist i Perspectiv i
Fig. A; alle de øvrige Figurer ere knn Afbildninger af enkelte Stykker, saaledes som
siden nærmere vil blive viist. De enkelte Liner, der ffulle sammensyes, ere oprullede paa
4 Stobejerns Ruller F, der for at gjsre stsrre Modstand for deres Omdrejning og
holde Linerne stramme, ikke gaae paa Axer, men paa Underlag af Stobejern Fig. G og U,
Spændingen kan da ikke blive just meget forfljellig, idet nemlig efterhaanden fom Nulr
lerne blive lettere, ogsaa den Nadins, paa hvilket Trækket virker, bliver mindre. Linerne
forene sig i en Bøsse y, der bedst sees Fig. C 05 D; den kan klemmes sammen saar
ledes, at Linerne kun under sicerk Presning kunne komme igjennem. Medens Linerne ere
i denne Bøsse, der li! den Ende paa hver Side har en Slidse, der er 5—6 Tommer
lang og I Tomme hoj, i hvilken Prenene kunne gaae ind, fleer Sammensyeningen,
hvilket ffeer derved, at en Preen stikkes igjennem og derefter Seglgarn trækkes gjennem
Hullet paa folgende Maade. Gjennemstikningen steer med to Prene 14 (Fig. D), der ere
befæstede paa to Kamme, der gjsre en stump Vinkel mod hverandre; hver af disse
griber ind i et Hjul x, der meddeles en frem- og tilbagegaaende Bevægelse, der saaledes
forplantes til Prenene, som altsaa afvexlende ffydes ind og trcekkes Ud af Linerne. Til
den Ende er paa hvert af Hjulenes Axer anbragt en Krumtap z, der ved en Skagle er
forbundet med en anden kortere Krumtap o (Fig. C og D), som sidder paa Axen af
Hjulene 1 eller k, der ved Drevet e (Fig. 8), der selv har en saadan, meddeles en
bestandig omdrcjende Bevægelse. Paa denne Maade kunne altsaa Prenene let sættes i