Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

■ • • ,Z -v 150 StjernestUd, indenfor visse Grændser kunne tjene til geographist Længdebestemmelse. Man erkjender med Forundring, at tvende smaa Magnetnaales pludselige Bevægelser, saa at sige Træk- ninger, maale den Afstand, som adffiller dem, selv om de op- hænges dybt i Underjordiske Rum; at de belære os om, hvor langt Kasan liggerDst for Göttingen eller for Semens Bredder. Der gives ogsaa Egne paa Jorden, hvor den Søfarende uden Sol og Stjerner, Uden alt andet Middel til Tidsbestemmelse, alene ved Naalens Inclinations-Forandring, med Sikkerhed kan vide, om han befinder sig norden eller sonden for en Hav!?'"*, i hvilken han sial lobe ind. Naar Magnetnaalen, ved pludselig at afvige fra sin dag- lige periodiske Bevægelse, forkynder Tilstedeværelsen af et mag- netisk Uveir, saa vide vi desværre endnu ikke hvor Perturba- tions-Aarsagen vil være at soge, om i Jordskorpen selv eller i det paa samme hvilende Lufthav. Betragte vi Jorden som en virkelig Magnet, saa ere vi ifølge et Resultat, som Friedrich Gauß, den dybsindige Begründer afen alminde- lig Jordmagnetisme-Theorie, har erholdt, nødsagede tis idet- mindste i G j e n n e m sn i t at tillægge enhver Deel af Jorden, som ikkun har en Ottendedeel Cubikmeters Størrelse, V. e. 3Vio Cubikfod, en ligesaa stærk Magnetisering som ben, en eet Pund tung Magnetstav indeholder^. Saafremt Jern og Nikkel, sandsynligviis ogsaa Kobolt (ikke Chrom^, saaledes som man længe har troet), ere de eneste Substantser, som vedvarende vorde magnetiste og med en vis Coercitivkrast holde Polariteten tilbage, saa bevise derimod Phænomenerne ved Aragos Rotations-Magnetisme og Faradays inducerede Stromme, at sandsynligviis alle telluriske Stoffer temporær ville kunne forholde sig magnetiste. Jfolge Forsøg, som den forste af de nysnævnte store Physikere har anstillet, indvirke