Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

191 Bjerg i Nærheden af Neapel lærer Eder. De Underjordiske Vande stige iveiret ligesom gjennem Hæverter. Aarsagen til de hede Kilder er denne: de Vande, som ere længere borte fra den Underjordiste Ild, vise sig koldere; de, som have deres Udspring nærmere ved Ilden, bringe, opvarmede af samme, en utaalelig Hede til Overfladen som vi. beboe. Ligesom Jordrystelserne ofte ere ledsagede af Udbrnd af Vand og Dampe, saaledes erkjender man i de smaa Dynd- vulkaner en Overgang fra de verlende Phænomener, som UdbrUd af Dampe og som Thermalkilderne frembyde, til de Lava Udgydende Bjerges mægtige og rædselfulde Virksomhed. Naar disse, som Kilder af smeltede Jordarter, frem- bringe vulkanste Bjergmasser, saa frembringe hede med Klllsyre og Svovlgas svangre Kilder Uafbrudt ved Bund- fældning horizontale paa hinanden leirede Lag af Kalksteen (Travertine), eller ophobeconiske Høje, saaledes som i det nord- lige Afrika (i Algerien) eller som los Bannos i Caramarca,, paa den vestlige Skraaningafdenperuanske Andeskjcede. Tra- vertinoen i Vandiemens Land (ikke langt fra Hobarth-Town) indeholder, ifolge Charles Darvin, Levninger af en nnder- gaaet Vegetation. Ved Lava og Travertino (wende Bjerg- arter, der vedblive at danne sig for vore Dine) betegne vi her Hoved-Modsætningerne i de geognostiske Forhold. Dyndvulkanerne fortjene større Opmærksomhed, end Geognosterne hidtil have sijcenket dem. Man har miskjendt Phænomenets Storhed, fordi man i Beskrivelsen af de tvende Stadier, som det gjennemgaaer, sædvanlig dvæler ved den sidste, den fredsommeligere Tilstand, i hvilken den forandret viser sig i hele AarhUndreder. Dyndvulkanerne betegnes sædvan- lig som opstaaede Under Jordstjælv, imderjordifl Torden, Hæv- ning af hele Landstrækninger og i Forbindelse med et til kort