Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

157 Journal for Naturhistorie (Mac Clelland and Griffith, the Calcutta Journal of natural history Vol. IV. 1844 January) indeholder eil mærk- værdig og meget afgjorende Forklaring over Sneegrændserne paa Hima- laya. Hr. Batten (Bengal Service) skriver fra Leiren i Semulka ved Cosillah River i Provindsen Kumaon: „Forsk feent, men med Forundring, læser jeg Hr. Thomas Huttons Paastande om den evige Snees Grændse. Jeg skylder saameget mere Videnskaben at modsige saadanne Paastande, som Hr. Mac Clelland gaaer saa vidt, at han taler om den Fortjeneste, som Hr. litten (Journal of tlie Asiatic Society of Bengal Vol. IX. Calcutta 1840 p. 575 , 578 og 580) skal have erhvervet sig ved at have blottet en vidt udbredt Vildfarelse. Det bliver endogsaa feilagtigen paa- staaet, at Enhver, sone har gjennemstreifet Himalaya-Kjæden, maa dele Huttons Tvivl. Jeg er Een af dem, som meest have besagt den vestlige Deel af vor mægtige Bjergkjæde. Jeg var igjennem Borendo-Passet kommen til Buspa-Dalen og det nedre Kunawur-Land, og igjennem det hojeRupin- Pas vendt tilbage til Rewaien-Bjergene i Gurwal. Jeg trængte frem mod Jumnas Kilder indtil Jumnotri, vendte mig derfra til Gangesflodens Tilstrømninger ved Mundakni og Wischnu-Aluknunda til Kadarnath og den berømte Sneetinde Mundidevi. Flere Gange vandrede jeg over Niti- Passet til det tybetanske Hoiland. Colonien Bhote-Mehals har jeg selv stiftet. Min Bopæl midt i Bj-rgstrcrkningen har i ser Aar uafbrudt sat mig i Forbindelse med europæiske og indfodte Reisende, med saadanne, som jeg paa det Omhyggeligste har kunnet udsporge angaaende Landets Udseende. Ester alle paa denne Maade indsamlede Erfaringer er jeg kom- men til den Overbeviisning, at paa Himalaya ligger Grændsen sor den evige Snee højere paa den nordlige (tybetanske) Skraaning, end paa den sydlige (indiske) Skraaning. Hr. Hutton vanskaber Problemet, idet han troer at gjendrive Humboldts al- mindelige Anskuelse asPhænomenet; han fægter imod et af ham selv skabt Phantasiebillede, han soger at bevise, hvad vi gjerne ville indromme ham, at paa enkelte Bjerge as Himalaya er Sneen bleven liggende læn- gere paa den nordlige end paa den sydlige Side". fSamml. ogsaa Note 12 til Side 10.) Naar Middel-Hoiden af det tybetanske Hoiland er 1800 Toiser (10800 Fod), saa kan man sammenligne samme med Caramarcas yndige, frugtbare Plateau i Peru. Men det er ester denne Anskuelse endnu stedse 1200 Fod lavere end Bolivias Hoislette omkring Titicaca - Soen og end Staden Potosis Gadebrolægning. Ladak ligger, isolge Vignes Maa- ling, ved Undersøgelse af den til Vandets Kogepunkt her svarende Tem- peratur, i en Høide as 1563 Toiser. Sandsynligviis er dette ogsaa Hvi- den as H'Lassa (Uul-sung), en Munkestad, som chinesiske Skribenter kalde Glædens Rige, og som er omgiven as Viinbjerge. Skulle disse ikke ligge i dybt indskaarne Dale?