Byggeplaner til Bøndergaarde og til Huse med og uden Jord
To belønnede Konkurrencearbejder
År: 1895
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 50
UDK: 728 68. Folio
Med tegninger.
Udgivne af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anden Præmie
Architekt, Branddirektør J. P. F. Jørgensen, Kolding.
A. En Bondegaard med 60 Tdr. Land Middeljord.
1. Stuehuset. Fundament og Sokkel er i en Dybde af 1 Alen og
i en Højde af V2 Alen — fra Jordlinien — opført af Kampsten, i en Mørtel af
1 Del Cement og 8 Dele Grus; de største Kampsten stilles hen i Ydermuren,
de mindre og Skærver i Bagmuren. Fundamentet for Skillerum er et Lag
Kampsten og iøvrigt Murstensmurværk. Ydermurene ere opførte af 1V2 Stens
Tykkelse med V2 Stens Hulhed med rigelige Bindere, hvis Ender i Muren ere
dyppede i flydende Asfalt; Skillerum og Skorstene ere opførte i V2 Stens Tykkelse.
I Overkanten af Sokkelen er henlagt et Lag Tagpap til Isolering. Ydermurene
ere fugede og pudsede og Skillerummene ere ligeledes pudsede. Taget er
dækket med rødt Tegl, understrøget i Cement og forsynet med Tagrender og
Nedløbsrør. Under Spisekammeret er Viktualiekælder med Betongulv; Loftet
herover er pudset Indskudsdække. Paa Loftet er i nordre Gavl indrettet et
Gæsteværelse af Bræddeskillerum, der pudses; i søndre Gavl kan anbringes en
Rulle. Loftsrummet benyttes iøvrigt som Kornmagasin. Bygningen er forsynet
med Bræddegulve, Gibsloft og Bræddeloft og med almindeligt godt Snedker-
arbejde.
Anm. Det er hensigtsmæssigt at anvende Betonunderlag under Bræddegulvene;
det er i Reglen ikke meget dyrere end murede Piller og sværere Gulv-
underlag.
Væggene i Værelserne ere kalkfarvede, Økonomirummene hvidtede.
Til Ventilation af Værelserne er langs de tre Skorstene murede 41/2 x 9"
Ventilationsrør, hvori er anbragt Ventiler forneden, saaledes at Luften i Værelset
tvinges til at cirkulere i dette, forinden den gaar ind i Røret.
Om ønskes kan Forstuen — ved den punkterede Linie — deles ved
et Bræddeskillerum, saaledes at der fremkommer et lille Kontor og en mindre
Forstue.
Dimensionen af de i Bygningen anvendte Træmaterialier fremgaar af
Profiler og Specification.
2. Stalden. Fundament og Sokkel udføres paa samme Maade som
ved Stuehuset og giver derved fuld Sikkerhed mod Adgang for Rotter. Yder-
murene ere — indtil Overkant af Bjælkelag — opførte som ved Stuehuset og
fortsættes fra Bjælkelaget med en Trimpelmur af V2 Stens Tykkelse og med
1 Stens Piller og Gesims, der er flad og uden Fremspring. Ydermurene ere
udvendigt fugede og indvendigt berappede og hvidtede. Skillerummene ere
dels V2 Sten og dels 1 Sten ved Roerummet, der er fordybet 4V2 Fod fra Jord-
linien; dets Volumen er 16' x 12V2' x 13V2' = 2700 Kubikfod. Taget er paa
pløjet 1" Bræddebeklædning dækket med Tagpap Nr. o, i overskaarne Ruller,
og derefter strøget med Taglak.
Gulvet i Foderloen er Mursten paa F'laden, i Roerummet Beton. I Ko-
stalden er Gulvet dannet af en Betonfodergang og Betonkrybber, der kunne
være enten med flad eller rund Bund; Leje, Ajlerende og Grebning af Mursten
paa Fladen, paa Underlag af Skærver i Cementmørtel, for at forhindre Adgang
for Rotter. Selve Ajlerenden er af Mursten paa Kant, er strøget indvendig
med flydende Asfalt og forsynet med en Dækplanke med Aabninger langs begge
Kanter, Planken lægges paa Tværrevler af Egetræ. Fra en Samlebrønd føres
Ajlen gjennem en glasseret 4" Ledning til Ajlekummen i Møddingshuset. Gulvet
i Hestestalden er Brolægning, i Foderloen, hvor Hakkelsemaskinen er placeret,
og Selekammeret af Mursten paa Fladen, og i Karlekammeret af Brædder.
Over hele Bygningen er Bræddeloft. Rygningen er forsynet med Ryttere —
Details Fig. 3 — for, i Forbindelse med Aabninger, anbragte mellem Spærene
i Overkanten af Ydermurene, at kunne tage Luften fra Staldloftet.
I Kostalden er i Ydermurene anbragt Ventilation mellem Bjælkerne —
Details Fig. 2.
I Kostalden er der Spiltoug, Løsholt ogTrimpel mellem to og to Køer.
Forvæggen til Kalvebaasen er af Brædder; Forvæggen af Boxen er ligeledes af
Brædder forneden og Jerntremmer foroven.
Fra Foderloerne er anbragt Stiger til Loftet over Staldene, hvilket Loft
benyttes til Hø og Halm. I Taget er indlagt 6 Stk. Tagvinduer.
Fra Brønden i Gaarden er anlagt en Vandledning, gjennem hvilken
Vandet pumpes direkte til Krybberne i Kostalden.
Alt indvendigt Træværk i Staldene er strøget med Carbolineum.
Dimensionen af de i Bygningen anvendte Træmaterialier fremgaar af
Profiler og Specification.
Anm. I Jylland staa Køerne hyppigst med Hovederne mod Ydermuren, hvor
altsaa Fodergang og Krybber cre anbragte. Fortrinet skal være det, ftat
Kreaturerne præsentere sig bedre” paa denne Maade. Omkostningerne
ved denne Maade cre ikke større, end hvor Fodergangen ligger i Midten
af Stalden. Ligeledes findes hor Koerne staaende mellem Spiltoug,
hvilket maa anses for meget heldigt, da de staa langt mere roligt i
Baasene. Istedetfor Løsholt og Trimpel til Indbinding, der almindeligt
anvendes paa Øerne, træffer man hyppigst i Jylland Kostalden uden
denne Indretning. Istedetfor anvendes da den Maade, at Koerne bindes
ti] Hovedstolperne, der gjerne have en Afstand af 3 Alen fra Midte til
Midte. I Forkanten — mod Fodergangen — af Krybben er der desuden
anbragt et a Forværk", som skal forhindre, at Køerne kunne gaa frem
og derved gøde i Lejet. Bekostningen ved denne Maade og saaledes
som det er angivet i nærværende Projekt, er den samme. Et «Forværk”
er vist i Detail Fig. 1. Det anvendes oftest som fast, men er ogsaa
indrettet som «bevægeligt”, idet det anbringes i Hængsler paa Hoved-
stolpen (for at kunne komme til at feje Krybben). Efter min Anskuelse
er et saadant Forværk ikke tikaadeligt.
3. Laden. Fundament, Sokkel, Ydermure og Tag udføres som ved
Stalden beskrevet. Den er indrettet til en Langlo, hvor Tærskemaskinen pla-
ceres, og til 2 Tværloer; i Loerne er Lergulv. Resten er til Lade, der er for-
dybet 3A Alen i de 4 midterste Gulve. I den sydligste Tværlo kan Damp-
tærskeværket placeres, med Locomobilet udenfor Laden i Vest. Det er beregnet,
at denne Tværlo og den halve Langlo fra Syd benyttes som Lade, hvorefter
Ladens Volumen bliver:
Indvendigt Maal . . . 59^° > < 170 > < 8l/2° = 8593
fordybet Gulv .... 32° > < 8° ; >< 3/4° = 162 - 8755
4- den halve Langlo 17° > < 6° > < 4V20 = 459
-i- den nordre Tverlo 170 > < 7V20 > <6° = 765 - = 1224
Samlet Volumen .... 7531 S1 Alen
Dimensionerne af de i Bygningen anvendte Træmaterialier fremgaar af
Profiler og Specification.
Anm. 1) Om ønskes kan Langloen forlænges gjennem det sydligste Gulv med
Port i Gavlen mod Syd. Naar Hjørnet ved den nordre Tverlo brydes,
kan der skaffes Udkjørsel gjennem denne (angivet ved punkterede Linier
i Planen).
4. Angaaende Bekostningerne, naar Laden opføres af Stolpeværk beklædt
med Brædder, men iøvrigt af samme Plan og Konstruktion, henvises til
Overslaget (efter Recapitulation Side 15).
5. Vognport m. m. Fundament, Sokkel, Ydermur og Tag udføres
paa samme Maade som ved Stalden. For Redskabsrum og Vognport for
Kjørevogne er Porte; Vognporten for Arbejdsvogne er aaben. I Bryggers er
Betongulv med Afløb for Spildevand til Samlebrønden udenfor. Her findes
endvidere Bagerovnen opført som Nr. 3 paa Tegningen og efter den specielle
Beskrivelse. Dette Rum har Gibsloft og over dette samt over Rummene, der
indtages af Huggehus, Høns og Ænder, hvilke Loftsrum tænkes benyttede til
Oplag for Tørv og Brænde, er Bræddeloft. Mellem Redskabsrummet og Vogn-
portene er Bræddeskillerum; disse Rum tænkes makadamiserede med Affald fra
Bygningerne.
Dimensionen af de i Bygningen anvendte Træmaterialier fremgaar af
Profiler og Specification.
11