Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

109 arbeidsevne forøges derfor ikke trods den ved sugningen frem- kaldte forøgede udløbsmængde. At en saadan sugning finder sted ved udløbet bevises af forholdene ved tilstrømningen til mundingen. Tilstrømningen foregaar jo nemlig ikke blot ovenfra nedad, men ogsaa nedenfra opad mod mundingen. Det er ikke blot ved udløbet, at en saadan sugning finder sted. Den vil forekomme overalt, hvor det foran strømmende fluidum har en større hastighed end det efterfølgende. Overalt, hvor der optræder en hastighedsforøgelse, vil det fluidum, livis hastighed forøges, virke tilbage paa det langsommere strømmende. Og den kraft, hvormed det virker paa det langsommere strøm- mende, er lig den kraft, der fremkalder hastighedsforøgelsen. Ved enhver hastighedsforøgelse af et fluidum vil saaledes den masse af fluidet, som meddeles den givne hastighedstilvext, være dobbelt saa stor som den masse, hvis hastighed den givne kraft alene kunde forøge. Naar saaledes et fluidum strømmer gjennem et kar, hvis tversnit lidt efter lidt forsnevres, og dets hastighed saaledes forøges ved overgangen fra det ene tversnit til det andet, saa vil denne hastighedsforøgelse ikke blot være en virk- ning af tyngden og trykkene, men ogsaa af sugekraften, hvis virkning vil være lig tyngdens og trykkenes virkning. Af den masse, som har faaet sin hastighed forøget, vil kun den ene halvpart have erholdt hastighedstilvexten ved tyngdens og tryk- kenes virksomhed, den anden halvpart vil have erholdt den ved selve fluidets virksomhed, ved dettes sugning ligeoverfor det foran strømmende fluidum. Da fluidets hastighed ikke formindskes trods forøgelsen af den masse, som accelereres, maa den specifike vægt af det strømmende fluidum formindskes og ligesaa dets specifike tryk. Man kunde benytte fluidets sugning som grundlag ved ud- ledningen af lovene for bevægelsen. Det specifike tryk findes let. Er udløbet fuldt, vil den totale kraft ved udløbet — den kraft, der udfordres for at meddele den udstrømmende masse den givne hastighed — for den ene halvparts vedkommende være tyngdens og trykkenes virkning, den anden halvpart vil være virkningen af sugekraften. Er hastigheden v og tversnittet f, tætheden saa er f v (> den i et sekund udstrømmende masse og v accelera- tionen; følgelig biir den totale kraft lig f^v2. Den del deraf, som skyldes sugningen, biir -5-fev2. Er nu det ydre modtryk di pi, blir det specifike tryk p: 1 3 P = Pi — V v • Indsættes v2 = 2g H, hvor H er den givne trykhøide, biir: p = pi — Hg Foregaar ikke udløbet fuldt, men under kontraktion med kontraktionskoefficienten m, saa er den totale kraft m f c v2.