Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde

80 kaldt ved det bekjendte gammeldags Redskab, den saakaldte «Hakkelsekiste», og derfor ikke opført dem som maskinelle. Erindres maa det ogsaa, at blandt de virkelige Hakkelse- maskiner træffe vi hos Bondebefolkningen atter en hel Del, der bevæges ved Menneskekraft — langt flere blandt dem end blandt de andre Maskiner. Af ovenstaaende Tal fremgaar nu, at Hyppigheden af Ulykkestilfælde, absolut taget, har været størst ved Hakkelse- maskiner, men det er jo nærmest den relative Hyppighed, hvorpaa det her kommer an. Om denne kan der imidlertid intet sluttes med Sikkerhed, eftersom man ikke kjender Antallet af de forskjellige Slags Maskiner, der benyttes i Agerbrugets Tjeneste. Men Antydninger kunne vi dog finde. Det synes saaledes, at Hakkelsemaskiner, naar de tages under et uden Hensyn til den bevægende Kraft, med- føre mindre Fare end Tærskemaskiner, thi efter Opgivelse af Landmænd, der ere vel kjendte med Forholdene her i Jylland, skulde Antallet af hine kunne ansættes til at være 3 å 4 Gange større end af disse. Dette vilde da vise, hvad man forøvrig forud maatte formode, at de Agerbrugs- maskiner, der hovedsagelig bevæges ved Heste- eller Natur- kraft, udsætte Arbejderen mere for at komme til Skade end de, hvorved der ogsaa i større Omfang benyttes Men- neskekraft. Havde det derimod været muligt at sammen- stille alene de Maskiner, der bevæges ved Heste- eller Naturkraft, er det et Spørgsmaal, om ikke det omvendte Resultat vilde være kommen ud, nemlig at Hakkelsemaskinen under disse Omstændigheder medfører større Fare end Tærskemaskinen. Som et Fingerpeg i denne Retning kan i alt Fald henvises til de 20 Tilfælde, ved hvilke der er givet en nærmere Beskrivelse af Maaden, hvorpaa Arbejderen kom til Skade. Disse fordele sig saaledes: