Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 101 er ensfarvet rødliggult og haardt. Det bedste Ved faas af vildt- voksende Træer; det egner sig godt til Træskærerarbejder, modtager gerne Bejsning; sortbejset giver det Surrogat for Ibenholt. Kvædetræet (Cydonia valgavis) hører hjemme i det noraligc Persien, Kaukasus og Lille-Asien: derfra er det kommet til Græken- land og det øvrige Syd-Europa, hvor del, ligesom i Mellem-Europa, findes forvildet. Det er en stor Busk eller et lille Træ med anse- lige, blegrøde Blomster, der sidder enkeltvis. Frugten har blivende Bægerblade; den er i Begyndelsen uldhaaret, senere glat, gul. Paa et Længdesnit (se Fig. 78) ses det, at der findes talrige Frø i hvert Rum (kun faa hos Æbler og Pærer) ; de sidder i to Rækker, hvilket kan ses paa et Tværsnit af Frugten. En fin Aroma udmærker Kvæder. Kvædetræet dyrkes nu hyppig, og- saa i danske og norske Haver; det forekommer i Norge hist og her langs den sydøstlige Kyst og giver kun i varme Somre moden Frugt ved Kri- stiania. Trods Kultur fra Oldtiden af har Frugterne kun undergaaet ringe Ændring i Form og Farve. Man skel- ner mellem to Former: Æblekvæde, med næsten kugleformet Frugt, og Pærekvæde, der har mere pære- formet Frugt. Begge var i Italien kendte paa Catos Tid. Kvæder gjaldt i Oldtiden som Symbol paa Lykke, Kærlighed og Frugtbarhed. Kvæder anvendes til Syltning (Kvæ- degélé, især i Grækenland; Kvædekon- fekt eller Aiva i Tyrkiet og Lille- Asien; »Kvædebrød« hyppigst i Dan- mark) ; raa er de uspiselige. De bruges ogsaa til Kvædevin. Frøene Fig. 78. Pære-Kvæde (i Længde- snit). (Efter H. Baillon). (Kvædekerner) anvendtes til- forn i Medicinen paa Grund af den i Frøskallen indeholdte store Mængde Slim. — Kvædetræets vigtigste Anvendelse er dog vistnok som Grundstamme for Pæretræet, der hyppigst podes paa Kvædetræ. Mispier. Hos denne Gruppe, der er nær beslægtet med de lige omtalte Planter, er Kernehuset ikke pergamentagtigt, men stenhaardt; Frugten er et »Stenæble«, hvis enkelte Rum (Stenene) er mere eller mindre frie indbyrdes og kun indeholder ét Frø. Mispeltræet (Mespilus germanica) er en 3—6 M. høj Busk eller et lille Træ, som vildt er tornet, men dyrket ofte mangler Torne. Det bærer ret store hvide Blomster, som sidder enkeltvis, og graabrune Frugter, der let kendes paa den store aabue Skive mellem de blivende Bægerblade. Mispeltræet hører egentlig hjemme