Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

374 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE kon ved deres Løv eller ved Blomsters eller Frugters F'arver, men ved hele deres skønne Vækst, deres Arkitektonik, giver Indtryk af noget i al Almindelighed smukt. Direkte Nytte yder alle disse Prydplanter jo ikke, men de har jo skabt en ikke ubetydelig Side af Erhvervslivet, for de mange Mennesker nemlig, der er beskæftigede med Dyrkning og Forhand- ling af Prydplanter. Et stort og taalmodigt Arbejde er der i Tidens Løb gjort for Fremkaldelsen af nye Sorter af Prydplanter, et Ar- bejde, som sikkert har bidraget til at belyse vigtige Sider af Plan- ternes hele Livsvirksomhed. Kun et ganske ringe Antal af alle de som Prydplanter dyrkede Urter, Buske og Træer kan her omtales lidt nærmere; vi maa ind- skrænke os til dem, der for nordiske Forhold hører til de vigtigste. I vore Haver træffer vi et broget Flor af Urter, enaarige og fleraarige; de sidste benævnes i Almindelighed Stauder. Blandt de Urter, der plantes i Bede eller Rabatter, indtager alle Liljeblomstrede en meget fremtrædende Plads ved deres Blom- sters stærke Farver; de overvintrer ved Løg eller ved Rodstok. Mange af dem hører til de tidligst blomstrende Haveplanter, en Aar- sag mere til den Yndest, de nyder. Først af alle kommer Vinter- gækken (Galanthiis nivalis o. a. Arter), der trodser Sne og Kulde, og som vel derfor har faaet Symbolet: Haabets Blomst. Snart efter følger de smaa himmelblaa Scilla og Perlehyacinten (Muscari), men disse beskedne Smaablomster bliver hurtig overfløjede af de prangende Paaskeliljer (Narcissus Pseudonarcissus') med deres skønne, guldgule Blomster, hvis giftige Virkninger allerede ovenfor (S. 305) nævntes, og af Tulipanernes brogede Flok. Tulipanerne siges at stamme fra den af Linné benævnte Tu- lipa Gesneriana\ dog er denne Plante sikkert ikke nogen egentlig vild Art, men selv en dyrket Form, der i Midten af det 16. Aarh. førtes til det civiliserede Europa fra Konstantinopel. Den blom- strede i Augsburg 1559 og blev første Gang beskreven af Konrad Gesner, til hvis Ære Linné kaldte den med ovennævnte Navn. En Del virkelig vilde Tulipaner findes; de har — ligesom saa mange andre Løgplanter — hjemme i det sydvestlige Asiens Steppelande. En skarp Grænse mellem vilde og dyrkede kan ikke drages. Ofte omtalt, og vel en Del overdreven, er den mærkelige Mani, som især i 1634—1637 greb om sig i Holland, hvor man tidlig var begyndt at dyrke Tulipaner i stor Stil, og hvor man hurtig havde avlet en Række nye og ved Blomsternes stæi’kt varierende og pragt- fulde Farver værdifulde Former. Store Summer, der nævnes flere Tusinde Floriner, blev givet for et enkelt Løg af sjældne Former, og omsider udartede Manien til det rene Børsjobberi. Historisk korrekt er Forordningen (af April 1637), hvorefter Tulipangæld kunde inddrives som al anden Skyld, en Bestemmelse, som forment- lig bidrog til Maniens Ophør. Nu haves Tulipandriverier mange