Studier fra Verdensudstillingen i Paris

53 dertil; thi Brateau — der forøvrigt betegnes som Sculpteur — arbejder i alt Væsentligt i samme Spor som Briot. Det er udelukkende pieces uniques, han fremstiller, og hans fine rige Ciseleringer i det graalig mørke Metal, der snart har antaget Renaissancetidens, snart Rokokoens Former, ere stærkt søgte trods de høje Priser. De ere næsten alle solgte, og Kjøberne repræsentere de fineste Navne. Det kunde være fristende endnu til Slutning at kaste et Blik ind i Juvelgalleriet, hvor dels de store Værker, dels de smagfulde Smykker og dels endelig — og ikke mindst -—■ de i Ordets egentlige Forstand fuldendte Guldsmedarbejder samle Tilskuere i Massevis. Lejlighedsvis er jo imidlertid allerede Karakteren af disse Arbejder bleven angiven, og lad os da nøjes med blot til Slutning at kaste et Blik paa den Installation, som de franske Juvelerer have givet deres Afdeling, og som er en af de fineste og smagfuldeste, der findes paa Udstillingen. Den er ensartet som i alle den franske Afdelings Gallerier og bestaar af en Hovedgang, som førei' midt igjennem Galleriet, og som i dettes Centrum udvider sig til en stor aaben Plads, paa hvis fire Hjørner de berømteste Firmaer i Faget have udstillet deres Arbejder indenfor store Spejlglasruder. Fra Pladsen, som fra Hovedgaden, føre Tværgader til Siderne og ud til de to Rækker Butikker, som ligge langs Salens Endevægge, og Ordningen er tillige saa praktisk foretagen, at hver Gren af Faget: la joaillerie, la bijouterie og la fatisse bijouterie har faaet sine specielle Gader anviste i dette Kvarter af Udstillingens store By. Men Ordningen er ikke blot, som man heraf vil se, i høj Grad praktisk; den er tillige ualmindelig smuk, idet Bygningerne i Gaderne ere hele Pavilloner, udførte i Egetræ med smukke, beherskede Rokokoornamenter, hvis kapriciøse og smidige Former passe fortrinlig til Karakteren af de i dem udstillede Arbejder. At disse Pavilloner ere saaledes sammenbyggede, at Udstillerne i deres Indre kunne have deres Kontorer og Jernpengeskabe, ja, at de endog afgive hele smaa Saloner, i hvilke man f. Ex. ved Præsident Carnots Besøg i Udstillingen kunde servere en Dejeuner for ham, er et nyt Bevis til de mange andre paa den lykkelige Maade, hvorpaa de franske Udstillere have forstaaet at indrette sig hensigtsmæssig og smagfuldt i deres Afdelinger. Den Redegjørelse for Udstillingens Karakter og nogle Sider af dens Indhold, som det har været Hensigten at give, er hermed afsluttet. Det skulde være mærkeligt, om den i alle Punkter havde truffet det Rette, og om der ikke ogsaa mod dens Opfattelse lod sig fremsætte berettigede Indvendinger og modsatte Anskuelser. Men i eet Punkt fejler den ikke. Det er i den ubetingede Anerkjendelse af det store Værk, Franskmændene her have skabt, og af den Livskraft og Dygtighed, de derved have lagt for Dagen. Om denne Opfattelse er der fra alle kompetente Sider kun udtalt een Mening. Udstillingen i Paris 1889 har været en Overraskelse for Mange. Man var saa vant til at høre, at Verdensudstillingerne nu havde udspillet deres Rolle, at man er bleven ikke lidet forbavset ved her at se det Modsatte. Det viser sig først og fremmest derved, at aldrig har en Verdensudstilling været større og mere storartet end denne, aldrig har Besøget været saa talrigt som ved den. Men hvor Meget dette end har at betyde, vilde det dog ikke være Nok til at faa dem til at tie, der mene, at denne enestaaende Tilslutning væsentlig skyldes det Præg af Forlystelse, som Udstillingen saa aabent bærer tilskue. Hvor megen Andel dette end kan have i Succes’en, er Sagen dog ikke dermed afgjort. Det erkjendes fra alle Sider, at Udstillingen er bleven en stor og betydningsfuld Velstands- kilde for hele Frankrig. Den har ikke alene gavnet alle de utallige Erhverv, der ere knyttede til den; den har ikke blot tilført Paris en Guldstrøm, saa rig, at de Klagesange, som i Begyndelsen lød fra Byens Næringsdrivende, forlængst ere forvandlede til Fryde-