Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS LÆRLINGEINSTITUTION
109
skabet ikke evnede ved egne Midler at gennemføre Planen,
og da det maatte betragtes som umuligt at faa offentlig Under-
støttelse til den, maatte Udvalget højst ugerne opgive Kur-
suset, uagtet der efter dets Mening ikke gaves noget bedre
Middel til at løfte den hele Lærlingeinstitution. — I selve Ord-
ningen af den 3aarige Uddannelse foreslog Udvalget følgende
Ændringer: 1) medens hidtil kun væsentligst Bønderbørn eller
dog Almuebørn var antagne som Lærlinge, skal Adgangen
fremtidig aabnes for alle; 2) Aldersgrænsen for Antagelse
nedsættes fra det 18. til det 17. Aar, men 3) samtidig bør der
kræves 1 å 2 Aars Foruddannelse ved Landbruget for at blive
antaget som Lærling; 4) paa særlig egnede Læresteder bør
der anbringes indtil 6 å 8 af Selskabets Lærlinge ad Gangen,
da Uddannelsen derved vil »blive mere systematisk, idet Lær-
lingene maa bruges til enhver Gerning, da der jo saa godt
som ikke haves anden Arbejdskraft, ligesom Husbonden maa
antages at ville tage sig mere af Lærlingenes Uddannelse«*);
5) medens Husbonderne hidtil i almindelige Udtryk havde
udtalt sig om Lærlingenes Kvalifikationer, bør der til klarere
Erkendelse af disse indføres en Karakterbetegnelse, en Tal-
skala fra 1 til 10 (hvor 1 betegner det laveste og 10 det højeste
Standpunkt), saaledes at Talkaraktererne gives for 10 be-
stemte Egenskaber hos Lærlingen: Arbejdsevne, praktisk
Færdighed o. s. v.; 6) fremtidig maa der kun gives Lærebrev
til den Lærling, som anbefales dertil af den sidste Husbond
og som har indsendt sin Dagbog; 7) der søges gennemført et
Tilsyn, saa vidt muligt en Gang aarlig, med 1. og 2. Aars
Læresteder, medens det for 3. Aars Lærestederne kan ind-
skrænkes til Tid og Lejlighed. Endelig fremsatte Udvalget
forskellige Forslag vedrørende Dagbogsføringen, Dagbøgernes
Gennemsyn, Lønforhøjelse m. v. — For Foderlærlingenes Ved-
kommende foreslog Udvalget, at Læretiden fremtidig kan be-
gynde med 17 Aars Alderen, i Stedet for som hidtil med 18
Aars, og at Læretiden udvides fra 2 til 3 Aar.
Endelig gjorde Udvalget i en Tillægsbetænkning sig til
Talsmand for, at 3. Aars Lærlingene for at blive sat ind i
♦) Selskabet forsøgte, da Forslaget blev vedtaget, at anbringe 4-5-6 Lærlinge
samtidig paa enkelte Gaarde, men da Tilgangen af Lærlinge aftog, faldt Bestem-
melsen, der iøvrigt viste sig ikke at være saa praktisk som forudsat, bort af sig
selv.