Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

112 SELSKABETS LÆRLINGEINSTITUTION — Selskabet har i de senere Aar modtaget forskellige, ret afvigende Forslag angaaende Ændringer i Lærlingeinstitutio- nen, saa vel fra enkelte Personer som fra Lærlingeudvalget og et af Selskabet i 1912 nedsat Udvalg, som bestod af For- stander Tuxen, Kasserer Larsen og Sekretær Herlel. Forslaget fra dette Udvalg sendtes til Lærlingeudvalget, der udtalte sig imod forskellige af de foreslaaede Ændringer, og Forslaget blev derfor henlagt. Selv henstillede Lærlingeudvalget i 1915 til Selskabet at foretage forskellige Forandringer i den gæl- dende Ordning, særlig med Hensyn til Bedømmelsen af Lær- lingene, men da Præsidiet ikke var ganske enig med Udvalget, besluttede det at udsætte Sagen, til hele Lærlingeinstitutionens Ordning engang tages op til en ny, samlet Behandling. — Paa et Møde 1906 drøftede Præsidiet med de 23 Hus- bonder, der i 1905 havde haft Lærlinge fra Selskabet, forskel- lige Spørgsmaal vedrørende Lærlingeinstitutionen, og der ud- taltes under Forhandlingerne Ønske om, at Selskabet kom i nærmere Forbindelse med Husbonderne ved Udsendelsen af en kyndig Mand som Mellemled mellem Lærestederne og Sel- skabet. Tanken vandt almindelig Tilslutning, og Forstander Tuxen paatog sig Hvervet, han besøgte efterhaanden samtlige Læresteder og sendte Indberetninger til Selskabet. Det var Meningen at fortsætte hermed, men da Statens Tilskud til Selskabet fra Finansaaret 1912—13 blev nedsat med 3200 Kr. aarlig, blev Selskabet nødt til at opgive denne Foranstaltning, som det satte megen Pris paa. Det har dog senere, i 1915 og 16, formaaet 2 af Bestyrelsens Medlemmer, Forstander H. P. Larsen og Forpagter G. F. Schroll, til at besøge henholdsvis Lærestederne i Jylland og paa Øerne og sende Beretninger om disse til Selskabet. I 1885 havde Selskabet under Overvejelse at faa indført en Lærlingeinstitution for unge Islændere i Lighed med den danske. Efter Forhandlinger med Inspektør Feilberg og den norske Landbrugsdirektør Smilt besluttede Selskabet at søge at faa anbragt flinke Bøndersønner paa Island paa gode Lære- steder i Norge, hvor de kunde blive vænnede til Orden og Flid, Smitt tilbød sin Hjælp til at finde passende Gaarde, og Selskabet