Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
MASKIN- OG REDSKABSPRØVER
stigende Anvendelse i Landbruget. De store Jærnbaneanlæg
i Jylland havde medført, at det tit skortede Landmændene
paa den nødvendige Arbejdskraft, og da Tiderne var gode,
veg man ikke tilbage for at anskaffe sig kostbare Maskiner, og
paa Landmandsforsamlingerne mødte Fabrikanterne frem med
deres forskellige Typer. Da efter 1870 Arbejdslønnen steg og
Arbejderne blev vanskeligere at have at gøre med, vandt
Maskinerne yderligere Udbredelse, og samtidig fremstod Øn-
sket om at faa de hidtil afholdte, mere tilfældige og ikke for-
beredte. P remvisningsprøver afløste af planlagte, regelmæssige,
sammenlignende Bedømmelsesprøver (efter engelsk Forbillede)
som fast Led ved Landmandsforsamlingerne. Paa det Dele-
geretmøde, som under Landhusholdningsselskabets Ledelse
blev afholdt for at forberede den 12. Landmandsforsamling i
Nykøbing paa Polster 1872, vedtoges det derfor at give de
tidligere, lejlighedsvis afholdte Prøver en fast, forud tilrette-
lagt Ordning, saaledes at en bestemt Maskin- eller Redskabs-
gruppe skulde underkastes en praktisk Arbejdsprøve forud
for hver Landmandsforsamling. Selv lod Selskabet i Sommeren
1874 paa Benzonsdal og i Vallensbæk afholde den første
sammenlignende Prøve her i Landet med 17 Mejemaskiner,
hvis Resultat dels blev offentliggjort i »Tidsskrift for Land-
økonomi«, dels i Særtryk uddelt til Selskabets Medlemmer,
Fabrikanter o. a. Endvidere foranstaltede Selskabet i Forbin-
delse med den forberedende Komite for den 17. Landmands-
forsamling 1892 afholdt en Arbejdsprøve med selvaflæggende
Mejemaskiner samt Aaret efter selv en Prøve med Petro-
leumsmotorer paa Borreby.
De med Landmandsforsamlingerne forbundne Prøver gjorde
stor Nytte ved at vejlede Landmændene og overvinde en
passiv Modstand hos mange af dem mod at anvende de dyre
og komplicerede Maskiner. Denne Modstand var i og for sig
forstaaelig, den bundede ikke blot i Maskinernes Dyrhed
og Forgængelighed, men ogsaa i den forholdsvis ringe Arbejds-
mængde og den korte Virketid, der er mange Maskiner beskaaret,
i Vejrets Indflydelse paa en Del Maskiners Brugsværdi og i
andre Forhold. Paa den anden Side gjorde Arbejdsstyrkens
Formindskelse samtidig med, at Driftens stigende Intensitet
krævede større Arbejdskraft, det i høj Grad ønskeligt, ja