Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
HUSDYRBRUGET
dels fordi Kvægmarkederne i dette Land siden 1870—-71
var gode, havde vore Landmænd lagt sig efter Tillæg og
Fedning, og vor Udførsel til Storbritannien voksede stærkt,
fra 8,500 Høveder og 5,300 Faar i 1870 til henholdsvis 50,200
og 55,200 Stkr. i 1875. Nu var Eksporten til England større
end Udførselen til Hertugdømmerne. Denne sidste holdt
sig nogenlunde ens, i 1875 udgjorde den ca. 45.400 Høveder
og bestod hovedsagelig af magert Kvæg, som græsfededes
i Marsken.
Blev vor opblomstrende og fordelagtige Udførsel til
Storbritannien standset eller dog hæmmet i væsentlig Grad,
vilde vort Landbrug føle det haardt. Her maatte handles
resolut og hurtigt, hvis den truende Fare skulde afværges.
Den 31. Marts 1877 besluttede derfor Landhusholdningssel-
skabet at sammenkalde Landmænd, Kvægopdrættere, Kvæg-
federe og Eksportører til et Møde for at drøfte, hvad der
fra dansk Side kunde gøres for at bevare vor gunstige Stilling,
og da Sagen var af størst Interesse for Jylland som vor vig-
tigste kvægfedende Provins, blev Mødet fastsat til den 14.
April i Aarhus. Tre Dage før holdt Selskabet i København
et forberedende Møde, i hvilket en Del Sagkyndige deltog,
og paa hvilket man drøftede et af Sekretær la Cour forelagt
Udkast til den Henvendelse til Regeringen, som skulde
forelægges Forsamlingen i Aarhus. Med enkelte Ændringer
blev Udkastet tiltraadt af de Tilstedeværende.
Mødet i Aarhus overværedes af ca. 250 Deltagere, det
lededes af Lensgreve Holstein, medens Etatsraad Tesdorpf
indledede Forhandlingerne og forelagde Henvendelsen til
Regeringen. Den gik ud paa, at det var af afgørende Betyd-
ning for Kvægfedningen her i Landet, at Danmark bevarede
uhindret Adgang for levende Kreaturer til de engelske Mar-
keder, og at der derfor burde iværksættes Foranstaltninger
til Værn mod Indførsel og Udbredelse af Smitte indenfor
Landets egne Grænser og til yderligere Betryggelse for Eng-
lænderne. Som saadanne Forholdsregler nævntes bl. a. et
kraftigere Tilsyn, en samlet Ledelse af de stedlige Tilsyn
under en overordnet ansvarhavende Veterinær (Veterinær-
fysikus), en hurtigere Indberetning fra de stedlige Tilsyn
m. m. — Efter at' denne Henvendelse var bleven drøftet