Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
190 HUSDYRBRUGET paavirke Stemningen til vor Fordel. Men hvor var han at linde? Han skulde være en privat Mand, men med diploma- tisk Takt og Snilde, kendt med engelske Forhold og Personer, forhandlingsdygtig og saapas paagaaende i sin Optræden. Selskabets Præsidium kom til det Resultat, at Folketings- mand, forhenværende Redaktør af »Dagbladet« C. St. A. Bille var Manden. Han talte flydende Engelsk, ejede et nøje Kendskab til engelske Forhold, var veltalende og repræsen- tativ, og da han i 1872 havde fratraadt Redaktørstillingen, blev han fast Korrespondent til »Times«, og ofte havde han benyttet den Adgang, han havde til Verdensbladets Spalter, til at berigtige vrange Forestillinger om danske Forhold. Bille paatog sig Hvervet, i April Maaned stod der i »Times« og »Daily News« flere Artikler angaaende Indførselen af levende Kvæg, som stærkt blev forsvaret, og i Maj tog Bille, ledsaget af Konsulent Jessen, til London, hvor han opholdt sig i om- trent 2 Maaneder. Han forhandlede med ledende Personer i og uden for Parlamentet, Journalister, Kvægimportører og andre, og baade han og Jessen arbejdede med stor Udholden- hed. Stemningen slog efterhaanden om i England, fra Kanada kom der Protester mod Ophævelsen af den frie Indførsel, og Overhuset, i hvilket Lovforslaget først blev vedtaget, fandt, at der var al Grund til at give Kanada de samme Begun- stigelser, som man allerede var villig til at give Irland. Men det laa da nær at udstrække Undtagelsen til ogsaa at gælde de Forenede Stater i Nordamerika. Allerede Overhuset kom derved til at gøre et Brud paa Regeringsforslaget, idet det vedtog, at Kvæg fra Kanada og Fristaterne kunde indføres, uden at det var nødvendigt at slagte det paa Landingsstedet. Da Forslaget kom for i Underhuset, bevægede dette Regerin- gen til den Indrømmelse, at Undtagelsen foruden Nordamerika ogsaa skulde omfatte Danmark, Sverige, Norge, Spanien og Portugal, ja, »Privy Council« blev bemyndiget til at kunne undtage fra Nedslagtningen paa Landingsstedet ethvert Land, der til en given Tid »maatte forekomme det at være sikkert«. Den 16. August 1878 blev Billen stadfæstet af Dronningen. Den »privilegerede Indførsel« var dog ikke fri i den Forstand, at den ikke var underkastet nogen Indskrænkning: Dyrene skulde føres til visse bestemte Havne, Skibene maatte ikke