Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

214 HUSDYRBRUGET og det Var først i Aarhundredets Slutning, at de kom til at ind- tage en smuk Plads blandt Evropas gamle, anerkendte Malke- racer. Hvad der var opnaaet ved en Menneskealders ihærdige Arbejde, ønskede man selvfølgelig at faa Gavn af ved at vinde et Marked udenfor Vore egne Grænser for vort Kvæg som Avls- dyr. Saa vidt det vides, var det paa Fyn, man først søgte Sagen rejst, man havde Opmærksomheden rettet navnlig paa de rus- siske Østersøprovinser, og paa Foranledning af »Fyens Stifts patriotiske Selskab« rejste Justitsraad L. Friis jned Under- støttelse fra Ministeriet gentagne Gange til Østersøprovinserne for at undersøge Afsætningsmulighederne for fynsk Kvæg. I 1897 repræsenterede Patriotisk Selskab de fynske Landbofor- eninger i »De samvirkende danske Landboforeninger«. Disse henledede i en Skrivelse af 1. August 1897 Selskabets Opmærk- somhed paa, at »det vistnok vilde være muligt efterhaanden at indarbejde et Marked i Rusland, ikke blot for rødt dansk Malkekvæg, men ogsaa for sortbroget Malkekvæg og for svæ- rere Heste«, endvidere henstillede de til Selskabet at søge en Statsbevilling til Fremme af Sagen. I sin Svarskrivelse slut- tede Selskabet sig til Tanken og spurgte Landboforeningerne, om de kunde angive en Mand, der kunde virke for Afsætningen, og de henledede da Opmærksomheden paa Justitsraad L. Friis »som Landbrugs-Agent ved Eksporten af Levekvæg, Heste m. m. til de russiske Østersøprovinser«. Kort Tid efter Udvekslingen af disse Skrivelser anmodede »De samvirkende danske Landboforeninger« i Januar 1898 Landhusholdningsselskabet om at være med til at tilveje- bringe de nødvendige Midler for at sætte Friis i Stand til at rejse til et Landbrugsmøde i Dorpat »for at forsvare det dan- ske Kvæg overfor de Angreb, der fra tyskvenlig Side rettes mod det«, og som bl. a. gik ud paa, at man i den baltiske Stam- bog skulde vende tilbage til Benævnelsen »Angler« i Stedet for »rødt dansk Malkekvæg«, som blev vedtaget i 1897. Landhus- holdningsselskabet gik med hertil, og det formaaede Hofjæger- mester Fr. Tesdorpf, Ourupgaard, til at ledsage Friis. I den Skrivelse, hvori Tesdorpf anmodedes herom, hed det, at »det er Hensigten, hvis vi vinder Sejr i Dorpat, Ved Tilskud fra Mini- steriet at sætte Justitsraad Friis i Stand til under et af Land- husholdningsselskabet nedsat Udvalg forsøgsvis at virke for