Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

PLANTEKULTUREN Ide første Aar af den her omhandlede Periode var Landhus- holdningsselskabets Arbejde for, hvad der i snævrere og videre Forstand falder ind under Plantekulturen — Græs- og Fodermarkerne, Kornavlen, Havebrug, Skovbrug — meget begrænset. Foruden den Opmuntring, som Uddelingen af Sel- skabets Sølvbægre for dygtig Havekultur, Plantning af Frugt- træer m. v. indeholdt, indskrænkede Virksomheden sig til nogle aarlige Pengeanderstøttelser bl. a. til Fremme af Træ- plantning, men 1869 besluttede Selskabet efterhaanden at lade denne Gren af Virksomheden bortfalde, da der i de foregaaende Aar var oprettet flere Foreninger med Træplantuing til særligt Forjnaal. Længe skulde det imidlertid ikke vare, før Selskabet optog et betydnin§sfuldt Arbejde til Planteavlens Fremme. I 1870’erne hørte Græs- og Fodermarkerne til Vort Land- brugs mørkeste Pletter. Aarlig led Landet et meget betyde- ligt Tab ved, at andet Aars Græsmark i Reglen var tarvelig og tredje Aars som oftest slet. Grundene hertil var flere. Langt de fleste Landmænd kendte ikke de forskeUige Græsarters Natur, Varighed, heldige og uheldige Egenskaber tilstrækkelig nøje og forstod derfor heller ikke ved Valget af Græsblanding at tage tilbørligt Hensyn til Jordbundens Beskaffenhed, Gød- ningskraften, Græslejets Varighed osv. Hvis Udlægsmarken overhovedet blev besaaet, bestod Frøblandingen i overvejende Grad af lidet tilfredsstillende Former af sildig Rødkløver og Thimothe, maaske tillige af noget Hvidkløver og Aim. Rajgræs, medens de gode Stammer af Rødkløver og de yderige, tidlige og varige Græsser som Hundegræs, Draphavre og Engsvingel kun var lidt benyttede. Dertil kom, at i Reglen var Udsæds- mængden for lille, Fremgangsmaaden med Saaning og Dækning uheldig og Græsmarkernes Udbedring ved Eftersaaning om-