Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEKULTUREN 243
dog langtfra udføres i ønskeligt Omfang. Det var ved Tesdorpfs
og andre Landmænds Interesse for Sagen, at Nielsen fik Lej-
lighed til at udføre sine »ambulante« Græsjnarksforsøg. Det
var Selskabet, der saa tidligt som i 1870’erne ydede ham peku-
niær Støtte for senere at ansætte ham som sin Konsulent, det
var paa Selskabets Foranledning, han senere gik over til at
blive Statskonsulent og Forsøgsvirksomheden blev udvidet
og fastere organiseret, ligesom Selskabet selv ydede et Bidrag
af 3000 Kr. til Anskaffelsen af forskellige Hjælpemidler, der
var nødvendige ved Tystofte Forsøgsstation. Og det var Sel-
skabet, der paa Ministeriets Anmodning overtog Administra-
tionen og Tilsynet med Statsbevillingen til den hele Forsøgs-
virksomhed.
Der førtes saaledes i 1892 en Forhandling mellem Indenrigs-
ministeriet, Selskabet, P. Nielsen og Foreningen til Kultur-
planternes Forbedring angaaende den fremtidige Ordning
af Plantekulturen og den dertil hørende Forsøgsvirksom-
hed. De fornødne Pengemidler til en Sammenslutning og fæl-
les Ledelse af de hidtil, uafhængig af hverandre, af forskellige
Institutioner foretagne Dyrkningsforsøg blev bevilgede paa
Finansloven for 1893—94, og i Juli 1893 indsendte Selskabet
paa Ministeriets Anmodning Forslag til Ordningen af For-
søgs- og Konsulentvirksomheden. Herefter kom den første til
at ligge under P. Nielsens Overledelse, men han blev fritaget
for Konsulentgerningen, der overdroges til Fr. og K. Hansen,
medens Selskabet paa Ministeriets Vegne fik Tilsynet med For-
søgs- og Konsulentvirksomheden.
Da Selskabet ansaa det for ønskeligt, at en Del af de Mænd,
som paa forskellig Maade virkede til Plantekulturens Fremme,
fik Lejlighed til at udtale sig om Forsøgenes Planlæggelse, af-
holdt det i 1890’erne flere Møder vedrørende denne. Til disse
indbødes bl. a. Fællesforeningernes Formænd, Statskonsu-
lenterne og Forsøgslederne i Planteavl, de daværende Lektorer
W. Johannsen, E. Rostrup og T. Westermann, Inspektør P.
Feilberg, Direktør J. L. Jensen, Redaktør Erhard Frederiksen,
Forpagter Chr. Sonne, Lærer Chr. Christensen, Professorerne
R. Pedersen og V. Stein. Grundlæggende Forhold vedrørende
den hele Forsøgsvirksomhed og specielle Forhold som Gødnings-
forsøg, lokale Markforsøg, Karforsøg m. fl. behandledes paa
16*