Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEKULTUREN
263
for Mosedyrkning, bestaaende af 3 Repræsentanter for Hede-
selskabet og af Statens Planteavlsudvalg: Kammerherre Sehe-
sted, Professor Westermann og Gaardejer Anders Nielsen.
Fællesudvalgets væsentligste Opgave var at muliggøre et
nøjere Samarbejde paa Mosekulturens Ojnraade, og det frem-
satte forskellige Forslag sigtende hertil, navnlig vedrørende
Moseforsøg og Moseundersøgelser. I 1908 gled Mosesagen helt
ud af Landhusholdningsselskabets Hænder, idet Fællesudval-
get blev ophævet og erstattet af et nyt Udvalg, der bestod af
Repræsentanter for Hedeselskabet og det i 1901 oprettede
Moseselskab. Dette blev paa Landbrugsministeriets Foranled-
ning ophævet i 1910, og dets Virksomhed overtoges af Hede-
selskabet.
Da Statens Planteavlsudvalg blev organiseret paa et nyt
Grundlag og dets Virksomhed udvidedes ved Hjælp af de store
Statsbevillinger, som efterhaanden stilledes til dets Raadig-
hed, har det faaet Hovedledelsen af Arbejdet for den egentlige.
Planteavl, og Selskabets Virksomhed for Plantekulturens
Fremme er selvsagt paavirket heraf. Det har dog stadig be-
skæftiget sig med Sager, der direkte eller indirekte har Be-
tydning for Grene af Planteavlen.
Dette gælder saaledes om Afsætningen af dansk Sæde-
frø til Udlandet. Det var paa et Bestyrelsesmøde i 1912, at
Forpagter Selchau-Hansen, Alslevgaard, henstillede til Selskabet
at overveje, hvad der kunde gøres for at fremme Afsætningen
af dansk Sædefrø i Udlandet, og Selskabet besluttede at optage
Sagen. Forholdet har jo efterhaanden udviklet sig til, at vor
Frøavl har været i stadig Stigning, og at vi nu har en Række
danske Kulturformer, som kan staa Maal med de bedste
fremmede, ja, her i Landet ikke kan erstattes af disse. Der er
da Sandsynlighed for, at vore bedste Sorter i adskillige frem-
mede Lande kan have de samme Fortrin som herhjemme, og
Selskabet besluttede derfor at søge foranlediget, at der ved For-
søgsstationer i andre Lande blev foretaget Forsøg med Vore
bedste Kulturformer af Landbrugsplanter, for at de kunde
sammenlignes med de, man plejede at benytte.
Til Fremme af Sagen blev der i 1912 nedsat et Udvalg,