Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

KONGERIGET ISLAND, FÆRØERNE OG GRØNLAND Landhusholdningsselskabets Arbejde for Jordbrugetsjog j Fiskeriets Fremme paa Island, Færøerne og Grønland er en Arv fra Fortiden. Allerede i 1802 blev der under Sel- skabets Bestyrelse henlagt et af Konferensraad W. A. Hansen stiftet Legat, hvis Renter, der beløber sig til 420 Kr. aarlig, skal anvendes til »Præmier, Opmuntringer og Understøttelser for nyttige Anlæg og Foretagender udi 1) Færøe, 2) Finmarken, 3) Island og Grønland«, og saaledes, at Renterne som Regel i 5 eller 10 Aar udelukkende skal komme den ene af de nævnte Landsdele til Nytte, derefter i samme Tidsrum den anden, tredje og fjerde. Dog maa Selskabet »i Fald man efter mødende Omstændigheder finder det gavnligt« afvige fra de fastslaa- de Regler for Uddelingen. Da Legatet i 1818 traadte i Kraft, hørte Finmarken ikke mere under Danmark, og i hele det 19. Aarhundrede blev Legatrenterne anvendte til Gavn for Island, Færøerne og Grønland. Allerede i 1828 havde vel den norske Regering gjort Krav paa, at ogsaa Finmarken skulde nyde Gavn af Legatet, og der førtes herom en Forhandling, som strakte sig over 3 Aar, men som døde hen, uden at der blev truffen nogen Afgørelse i den ene eller den anden Retning. I 1906 blev Spørgsmaalet rejst paany, idet den norske Regering gennem det herværende norske Gesandtskab henledte vort Udenrigsministeriums Op- mærksomhed paa Sagen og anmodede det om at udvirke, at Renterne af Legatet fremtidig ogsaa maatte blive anvendt til Fordel for Finmarken. Efter Forhandling mellem Udenrigs- ministeriet, Justitsministeriet, Norges Gesandt i Danmark og Selskabet blev der i 1908 taget den Bestemmelse, at ogsaa Fin-