Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KONGERIGET ISLAND, FÆRØERNE OG GRØNLAND 297
Selskabet den anden Halvdel. Denne blev da anvendt til at
sætte ham i Stand til i Sommeren 1878 at besøge de. Egne af
Norge, der ligger omtrent under samme Breddegrad som Is-
land, for at gøre sig bekendt med Forhold, som det kunde
have Interesse at kende ved Overvejelserne over, hvad der
burde gøres til Fremme af de islandske Forhold. Sine Er-
faringer og Iagttagelser fra disse Rejser fremsatte Feilberg i
Foredrag og Beretninger, som Selskabet iod trykke og uddele,
og til dette indsendte han sine Anskuelser om de Retninger, i
hvilke han antog, at Udviklingen især burde ledes, ligesom
han i 25 Aar bistod Selskabet med Raad i Spørgsmaal ved-
rørende islandske Forhold.
Straks efter sin Hjemkomst fra Norgesrejsen tilstillede
han Selskabet en trykt Beretning om »Forholdene paa Island«,
der ojndeltes til Selskabets Medlemmer, og fra Bestyrelses-
raadet modtog han derefter en Tak for den Dygtighed og Op-
ofrelse af Tid og Kræfter, hvormed han i de forløbne 3 Somre
havde løst den Opgave, som Selskabet havde anmodet ham
om at paatage sig. Han fremhævede i Beretningen, at en grun-
dig Undersøgelse af de islandske Forhold var overordentlig
vanskelig og krævede en Tid og et Kendskab til de lokale
Forhold, der gjorde det umuligt for nogen Dansk at udføre
Undersøgelsen, »uden for et Tidsrum at bosætte sig i Landet«.
Det var imidlertid nødvendigt at skaffe dygtige Mænd til
Opgavens Løsning, og »det er Islænderne selv, der jnaa ind-
lede og gennemføre Løsningen af Islands Kulturopgave«,
det var Islændingerne, der maatte opdrages hertil, og Land-
husholdningsselskabet vilde bidrage til Løsningen af en be-
tydningsfuld Opgave ved at række Haanden til unge Islæn-
dingers Uddannelse. Og Feilberg fremhæver den alt nævnte
Svein Sveinsson som »den unge Islænder, der for Øjeblikket
staar først i Rækken til at optage Kampen«. »Ved en praktisk
Skole for unge Islændere under hans Vejledning oprettet i Lan-
det selv vil det første Fremskridt være gjort i Retning af de For-
maal,som forekommer mig at have størst Betydning for Øjeblik-
ket— Forsøg, Eksempler, Undervisning i almindeligt Arbejde.«*)
•) 1896 besøgte Feilberg atter Island. I Februar 1897 holdt han Foredrag i Selska-
bet »Om Islands Fremskridt i 20 Aar« samt udarbejdede en Redegørelse for Land-
bruget paa Island, som gennem Landshøvdingen blev tilsendt Altinget, Landbo-
foreningerne og andre Interesserede.