Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

KONGERIGET ISLAND, FÆRØERNE OG GRØNLAND 299 søget, som lededes af Konsulent Einar Helgason, begyndt i Foraaret 1899 med Anlæg af en Planteskole ved Reykjavik og med Indhegning af et Plantcareal Ved Thingvalla paa ca. 1.1 ha, der velvilligst Var blevet Selskabet overladt. Samme Aar blev det, hele Island omfattende Landbrugsselskab »Bunadar- fjelag Islands« oprettet, og Landhusholdningsselskabet fandt det naturligt at spørge dette, ojn det vilde overtage Ledelsen af Forsøget og indtræde i Selskabets Rettigheder til Benyttelse af Plantearealet. Herom førtes der i de følgende Aar Forhand- linger mellem det islandske Selskab, det islandske Ministerium og vort Selskab, og Resultatet blev, at dettes Plantage i 1906 blev overdragen den islandske Landskasse til fortsat Drift under den islandske Skovsags Administration. — Straks efter sin Oprettelse meddelte »Bünadarfjelag Islands« Landhus- holdningsselskabet, at det i Sommeren 1900 agtede at begynde en Undervisning i Mælkeribrug og anmodede Selskabet om at anvise en dygtig Lærer og fremsende Tegning til en Bygning, der kunde afgive passende Lokale til Øvelser og Undervisning i Behandlingen af Mælk fra 30—40 Køer. Efter at Selskabet havde forhandlet med Konsulent Bøggild, fremsendte det Forslag til Indretning af et Mælkeri og anbefalede Mejerist Grønfeldt til Stillingen. Denne blev antaget, det viste sig, at Bøggild havde fundet den rette Mand til den rette Plads, og Grønfeldt er stadig Forstander for Mælkeriskolen. I en Del Aar offentliggjorde Selskabet i sin Aarsberetning en Meddelelse fra ham om Mælkeriet paa Island i det forløbne Aar. Endelig kan det nævnes, at Foreningen »De danske Atlan- terhavsøer« og Selskabet understøttede en ung, dygtig Land- brugskandidat (senere Konsulent og Sekretær) Lars Frederik- sen til i Sommeren 1905 at foretage en Rejse til Island for at sætte sig ind i Øens Landbrugsforhold. Tanken var, at han mindst i 2 Somre skulde besøge Landet for derefter at afgive et Skøn over, paa hvilken Maade der fra dansk Side kunde ydes det islandske Landbrug Støtte. Frederiksen ejede sikkert Betingelserne herfor, men Forandring i hans Livsforhold med- førte, at han ikke kunde besøge Island i det (eller de) følgende Aar. løvrigt siger det sig selv, at med den Udvikling, der i de senere Aar har fundet Sted i Kongeriget Island, og med den Indsigt og Autoritet, hvorover det islandske Landbrugssel-