Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

DET LANDØKONOMISKE REJSEBUREAU 323 Rejsebureauets Drift af Midler, der hvert Aar stilles til dets Raadighed af Julius Skrikes Stiftelse. Bureauet beskæftiger sig med Tilrettelæggelsen af Udlæn- dinges Rejse i Danmark, Danskes Rejser i Udlandet og Danskes Rejser i Indlandet. — Hvad Udlændingene angaar, skaffer Bureauet dem Førere, planlægger Rejserne for dem og yder dem i det hele fornøden Støtte, alt gratis. Selskabet har paa Fransk, Engelsk, Tysk og Dansk udgivet en kort, af Fagmænd udarbejdet Oversigt over det danske Landbrug, der gratis overlades de Udlændinge, som henvender sig til Bureauet. Af de af dette ordnede Selskabsrejser har 17 været fra Tysk- land, 13 fra Rusland og Polen, 6 fra England, 6 fra Nord- amerika, 5 fra Sverige, 2 fra Holland og 1 fra Uruguay — i alt 50. Endvidere har det planlagt 116 Rejser for enkelte Ud- lændinge, der er komne hertil fra saa godt som alle civili- cerede Lande, selv fra saa fjærnt liggende som Indien og Japan. Endelig har det hjulpet 22 Udlændinge, der ønskede midler- tidig Plads ved dansk Landbrug. — Af Danske, som ønskede at rejse ud, har 260 henvendt sig til Bureauet; 79 af disse vilde til England og Skotland, 76 til Tyskland, 45 til Norge og Sve- rige, 21 til Rusland, 10 til Holland og Belgien, 4 til de Forenede Stater i Nordamerika og 25 til andre Lande. Bureauets Med- virkning er paakaldt saavel til Ordningen af Studierejser som til Fremskaffelsen af Pladser i Udlandet. Hvad den sidste Sag angaar, har Bureauet efterhaanden faaet tilvejebragt Forteg- nelser over gode Læresteder i forskellige Lande, hvad der særlig er at lære paa vedkommende Sted, hvilke Betingelser der stilles for at blive antaget, den Løn der bydes osv. For Englands og Skotlands Vedkommende har Landbrugskonsulent Harald Faber været Bureauet en udmærket Hjælper, ligesom dette har haft god Nytte af de Rejseberetninger, som unge Landmænd, der har modtaget Statsunderstøttelse, indsender til Landbrugsministeriet, sojn atter lader dem gaa videre til Selskabet. Naar en ung Landmand søger Oplysning om et godt Lærested f. Eks. i Skotland, faar han en Fortegnelse over de Læresteder, Bureauet har faaet Oplysninger om, men han maa selv sætte sig i Forbindelse med den Gaard, han øn- sker at komme til, thi Bureauet kan selvfølgelig ikke virke som et Engageringskontor. — Endelig paatager Bureauet sig, 21*