Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD
sig med Spørgsmaal vedrørende Landbrugets Arbejderforhold,
dog rettede det alt i 1880 paa Foranledning af den jyske Fæl-
lesforening en Anmodning til Regeringen om »hos dens diplo-
matiske og konsulære Agenter i Udlandet« at indhente Beret-
ninger om Agerbrugets Forhold i de for os vigtigste Lande, sær-
lig om Vilkaarene for de vedkommendes Landes Arbejderbe-
folkning. Hertil var Regeringen villig, og paa dens Anmodning
udarbejdede Selskabet et Spørgeskema, som udsendtes af Mi-
nisteriet. Der indkom dels selvstændige Beretninger, som del-
vist offentliggjordes, dels og især en Mængde Tryksager: Aars-
beretninger fra landøkonomiske Selskaber, Udklip af Dag- og
Fagblade, statistiske Oplysninger m. m., som for en Del offent-
liggjordes i »Tidsskrift for Landøkonomi« og »Ugeskrift for
Landmænd«, men der for det mestes Vedkommende dog ikke
egnede sig til Offentliggørelse.
— I Aarene 1880—90 var Tilvæksten i Landdistrikternes
Befolkning knapt 3000 i aarligt Gennemsnit, medens Udvan-
dringen og Indvandringen til Byerne gennemsnitlig var ca.
16.500 aarlig. Tilvæksten var utilstrækkelig til at tilfredsstille
Landbrugets Efterspørgsel efter Arbejdskraft, og en Forøgelse
af denne maatte søges navnlig fra Tyskland og særlig fra Sve-
rige. Da Tilgangen fra det sidste Land — Piger til Malkear-
bejde, til Roemarkernes Pasning osv. —• begyndte at svigte,
maatte vort Landbrug søge Erstatning Syd fra, og »Polak-
kerne« begyndte at komme til Landet. De første kom hertil
allerede omkring Aaret 1890 for at arbejde i Sukkerroexnar-
kerne paa Lolland-Falster, i 1894 begyndte et lille Antal
at arbejde paa Sjælland, men fßrst i Tiaarets Slutning tog
Indvandringen Fart. Konjunkturerne fordrede, at Land-
bruget kom ind paa en stedse mere intensiv Drift med ud-
strakt Rodfrugtdyrkning, mere og mere blev den hjemlige Ar-
bejdskraft utilstrækkelig, mere og mere voksede Trangen til
den fremmede. Ved en i Sommeren 1907 foretagen Tælling
fandtes der her i Landet 6251 polske og galiziske Arbejdere be-
skæftigede ved Landbruget og 396, som arbejdede i andre Er-
hverv. »Polakkerne« fortrængte ikke dansk Arbejdskraft, de
udfyldte kun et tomt Rum. Man kunde forudse, at Indvandrin-
gen af dem yderligere vilde vokse, thi selv om det kun var nød-
tvungent, at Landmændene gik over til at benytte dem, og