Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
FÆLLESREPRÆSENTATION FOR LANDBRUGET
valget med 11 Stemmer mod 3 at foreslaa,at Raadet selvskulde
vælge sin Bestyrelse paa 5 Medlemmer, af hvilke det ene skulde
vælges blandt Selskabets Præsidenter; Formanden skulde
vælges af Bestyrelsen, Raadet skulde samles ordinært én Gang
aarlig, og et Statsbidrag til Afholdelsen af Udgifterne burde
søges.
I den ændrede Skikkelse kom Forslaget til Forhandling
paa den jyske Fællesforenings Degeleretjnøde i 1886. Paa
dette blev der navnlig gjort to Indvendinger gældende, den ene
af Gaardejer Jens Busk gaaende ud paa, at de mindre Bønder
ikke vilde blive tilstrækkelig repræsenterede i Raadet, den
anden af Godsejer Bluhme, der indvendte, at Raadet vilde
tage Lys og Luft fra Fællesforeningerne. Og med alle Stemmer
mod tre vedtog Delegeretforsamlingen følgende Resolution:
»Delegeretmødet anser ikke Tidspunktet for heldigt for Dan-
nelsen af et Landbrugsraad som det foreslaaede, xnen aner-
kendende Trangen til fyldigere Samarbejde mellem Fælles-
foreningerne, henviser det Sagen til Bestyrelsen med Anmod-
ning om. at denne vil søge Tanken yderligere udviklet til be-
lejligere Tid«. Paa Grund af denne Resolution besluttede den
sjællandske og den fynske Fællesforening foreløbig at henlægge
Sagen, og hertil sluttede Selskabets Bestyrelse sig paa et Møde
i 1887. Tyve Aar skulde hengaa, før Tanken om en Fælles-
repræsentation for Landbruget atter blev optagen.
Paa det jyske Delegeretmøde 1907 vedtoges det at arbejde
for nye, fastere Vedtægter for Sajnvirksomheden, saaledes at
Landboforeningsorganisationen kunde faa en mere direkte
Indflydelse paa Landbrugets Sager, end den havde. Sagen
blev behandlet af »De samvirkende danske Landboforeninger«
paa et Møde, paa hvilket Formanden for den jyske Fælles-
forening, Hofjægermester Carl Bech, tog Ordet for et Sam-
arbejde med Selskabet, og i Marts 1908 modtog dette en Skri-
velse fra de samvirkende Landboforeninger med Forslag om
at søge gennemført et stadigt Samarbejde mellem Samvirk-
somheden og Selskabet ved Dannelsen af et Landbrugsraad,
der bestod af Repræsentanter for de to Organisationer, even-
tuelt ogsaa for Husmandsforeningerne. Raadet havde man
tænkt sig sammensat enten af 2 Repræsentanter for Selskabet
og de samvirkende danske Landboforeningers Forretnings-