Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
28 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER men i alle de Hverv, han paatog sig, udførte han et stort personligt Arbejde. Hvad han end deltog i, vilde han gøre sig gældende og kunde det. Hans udprægede logiske Sans gav ham et sikkert Herredømme over de mest indviklede Sa- ger, han havde et skarpt Blik for Realiteter, praktisk Sans, sikker Hukommelse, og baade hans mundtlige og skriftlige Fremstilling var klar og tankevægtig, alt Egenskaber, der selvfølgelig i høj Grad kom Selskabet til Nytte ved dets Møder og Sagernes Behandling. Han blev for dem, der i Selskabet arbejdede med ham, en Fører, hvis Overlegenhed de villig anerkendte, hvad der naturligvis ikke er ensbetydende med, at de altid fandt, han havde Ret. Men ogsaa i Kraft af sin Personlighed var han en Høvding, hvor Mænd samledes. Han ejede en myndig Resoluthed i Ord, Meninger og Hand- linger, og hvor han mødte frem, tog han, ikke blot rent figurlig taget, en anselig Plads op. Men det kan ikke nægtes, at hans Optræden til Tider kunde være for bestemt og hans Væsen ikke blot myndigt, men aflejende — var der noget han ikke var, var det veg og svajende —, derfor stødte han ofte Folk fra sig, og det kunde være vanskeligt at komme ham paa nært Hold. Han var ikke nogen blød Natur, men han var en Mand med Følelse for Menneskeskæbner, faa forstod som han at vække Interesse for og Lyst til Arbejdet og at værdsætte det, naar det blev dygtigt udført. I vor udprægede individualistiske Tid — med dens ensidige Hævden af Individets Rettigheder men ikke af dets Pligter, med dens mange midtpunktflyende men faa midtpunktsøgende Kræfter,- med de enkelte Samfundsklassers ofte egoistiske Bestræbelser — ejede Sehested en stærk udviklet Samfunds- følelse. Naar han følte varmt for Landbruget og betragtede sig som dettes Talsmand, var hans Gøren og Virken altid samtidig ledet af Samfundshensyn. Han vilde baade som Mini- ster og som Præsident i Landhusholdningsselskabet vel være med til at støtte en kraftig Landbopolitik, fordi Landbruget faktisk er det bærende Erhverv i Danmark, men han gik aldrig med til at begunstige en ensidig Klassepolitik, der kunde skade Hensynet til sålus publica. — Havde Sehested den stærke Tro paa sig selv, der uvil- kaarlig som al Styrke føder Sympati, ejede hans Kollega