Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER
men i alle de Hverv, han paatog sig, udførte han et stort
personligt Arbejde. Hvad han end deltog i, vilde han gøre
sig gældende og kunde det. Hans udprægede logiske Sans
gav ham et sikkert Herredømme over de mest indviklede Sa-
ger, han havde et skarpt Blik for Realiteter, praktisk Sans,
sikker Hukommelse, og baade hans mundtlige og skriftlige
Fremstilling var klar og tankevægtig, alt Egenskaber, der
selvfølgelig i høj Grad kom Selskabet til Nytte ved dets Møder
og Sagernes Behandling. Han blev for dem, der i Selskabet
arbejdede med ham, en Fører, hvis Overlegenhed de villig
anerkendte, hvad der naturligvis ikke er ensbetydende med,
at de altid fandt, han havde Ret. Men ogsaa i Kraft af sin
Personlighed var han en Høvding, hvor Mænd samledes.
Han ejede en myndig Resoluthed i Ord, Meninger og Hand-
linger, og hvor han mødte frem, tog han, ikke blot rent figurlig
taget, en anselig Plads op. Men det kan ikke nægtes, at hans
Optræden til Tider kunde være for bestemt og hans Væsen
ikke blot myndigt, men aflejende — var der noget han ikke
var, var det veg og svajende —, derfor stødte han ofte Folk
fra sig, og det kunde være vanskeligt at komme ham paa nært
Hold. Han var ikke nogen blød Natur, men han var en Mand
med Følelse for Menneskeskæbner, faa forstod som han at
vække Interesse for og Lyst til Arbejdet og at værdsætte det,
naar det blev dygtigt udført.
I vor udprægede individualistiske Tid — med dens ensidige
Hævden af Individets Rettigheder men ikke af dets Pligter,
med dens mange midtpunktflyende men faa midtpunktsøgende
Kræfter,- med de enkelte Samfundsklassers ofte egoistiske
Bestræbelser — ejede Sehested en stærk udviklet Samfunds-
følelse. Naar han følte varmt for Landbruget og betragtede
sig som dettes Talsmand, var hans Gøren og Virken altid
samtidig ledet af Samfundshensyn. Han vilde baade som Mini-
ster og som Præsident i Landhusholdningsselskabet vel være
med til at støtte en kraftig Landbopolitik, fordi Landbruget
faktisk er det bærende Erhverv i Danmark, men han gik
aldrig med til at begunstige en ensidig Klassepolitik, der kunde
skade Hensynet til sålus publica.
— Havde Sehested den stærke Tro paa sig selv, der uvil-
kaarlig som al Styrke føder Sympati, ejede hans Kollega