Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
SEKRETÆRER 37 D. Hannemann. Tesdorpf, der, med sin udprægede Evne til at finde dygtige Mænd frem og faa dem anbragte i de rette Stillinger, henledte Opmærksomheden paa Hannemann og fik hans Valg sat igennem, vistnok til Overraskelse for mange. Men som sæd- vanlig saa Tesdorpf rigtigt. De Forretninger, Hannemann nu skulde beskæftige sig med, laa fjernt fra hans tidligere Virksom- hed, men klog og forretningsdygtig som han var, gjorde han snart fortrinlig Fyldest i Stillingen, og den tidligere sindige Ro, som havde præget den daglige Forretningsgang under gamle Hald, blev afløst af Liv og Fart. Etatsraad Feilberg, derved sit Samarbejde og per- sonlige Kendskab til Hanne- mann er kompetent som faa til at karakterisere ham, har samlet sit Indtryk af ham i følgende Ord: »min Opfattelse af hans Personlighed, Karakter og Uddannelse er, at han val- en Standard Type med usvigelig sikkert Blik for, hvad der var smaat og uvæsentligt, stort og væsentligt i ethvert Forhold«. Ogsaa udenfor Selskabet blev der lagt Beslag paa Hanne- manns Dygtighed. Han var saa- ledes Medlem af en af Komi- teerne ved Landmandsforsamlingen i København 1869 og leverede Planen til de hikkede Stalde, som benyttedes der, og han var Sekretær ved Landmandsforsamlingen i Nykøbing 1872. Der er ingen Tvivl om, at der for Hannemann laa en smuk Fremtid i Selskabets Tjeneste, hvis han ikke var bleven bort- kaldt i en forholdsvis ung Alder. Han døde nemlig pludselig, uden forudgaaende Sygdom, den 26. April 1875. Ved hans Død skrev »Ugeskrift for Landmænd«, hvis daværende Redaktører E. Møller-Holst og J. V. T. Herte! stod i nær Forbindelse med ham, bl. a., at »han var i høj Grad flittig og arbejdssom og havde en aaben og strengt redelig Karakter. Tilsyneladende var han noget kold og tilbageholden, men i Virkeligheden