Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
LOVENE AF 1872
Der skal derfor her kun anføres, at efter Lovene bestaar Sel-
skabets Bestyrelse af 3 Præsidenter, et Bestyrelsesraad paa
36 Medlemmer, en Sekretær og en Kasserer. Præsidenterne
og Bestyrelsesraadets ene Halvdel vælges af Medlemmerne,
mens dets anden Halvdel vælges, en for hvert Amt, af de
af Amternes Landboforeninger, der er Medlemmer af Sel-
skabet; alle Valg gælder for 3 Aar. Sekretæren vælges ved
almindelig Stemmeafgivning af Selskabets Medlemmer efter
Forslag af Bestyrelsen; han afskediges paa samme Maade
med et Aars Varsel. Kassereren vælges af Præsidiet. Sæd-
vanlig afholdes én Generalforsamling og 2 Bestyrelsesmøder
aarlig, medens alle mellem disse forefaldende Sager afgøres
af Præsidiet. Bestyrelsesraadet vedtager det Forslag til Sel-
skabets Virksomhed og Aarsudgifter, der skal forelægges
Generalforsamlingen. Medlemsbidraget er 20 Kr. aarlig,
for hvilket Medlemmerne modtager »Tidsskrift for Land-
økonomi«, »Tidsskrift for Planteavl«, »Landøkonomisk Aar-
bog«, Selskabets Aarsberetning samt de af Selskabet udgivne
Skrifter.
Ved Omtalen af Selskabets enkelte Virksomhedsgrene
vil der blive begyndt med de Foranstaltninger, der fra gam-
mel Tid af fandtes paa dets Arbejdsplan. Mange Traade
fører fra Selskabets Nutid tilbage til det 18. Aarhundrede,
og det vil være naturligt først at gøre Rede for de Grene af
dets nuværende Arbejde, som er en umiddelbar Fortsættelse
af tidligere Tiders. Men det er en Selvfølge, at den fulgte
Orden ikke siger noget om den Vægt, der nu maa tilllægges
de Opgaver, Selskabet arbejder for.
Landhusholdningsselskabet blev jo »oprettet for at op-
muntre ved Priser og Præmier Landmanden, Kunstneren og
Haandværksmanden udi Hans Kongelige Majestæts samt-
lige Riger og Lande«, og denne sin oprindelige Opgave at
uddele Præmier for Flid og Dygtighed har det fastholdt,
om end de ændrede Tider og Forhold efterhaanden har for-
andret Formen og Omraadet for Uddelingen af Hædersbe-
lønningerne.