Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
52 HÆDERSBELØNNINGER FOK LANDBOFLID dragen af Landhusholdningsselskabets Anerkendelse frem- mer den Udvikling, som det gode Eksempel altid bringer med sig. For . at bidrage hertil gives der i Selskabets Aars- beretninger en Beskrivelse af den af Præmietageren udfol- dede Virksomhed, og da mange Blade gengiver disse Beret- ninger, kommer de til almindelig Kundskab, særlig paa de Egne, hvor de belønnede Husmænd bor. I de sidste halvthundrede Aar er der ikke mange Gaard- mænd, der har faaet tildelt Sølvbægret. Blandt disse maa navnlig fremhæves de 2 fynske Landmænd, Gaardejer Jens Hansen i Holev og Gaardfæster Hans Madsen, Sophiendal paa Hindsholm, der i 1880 fik henholdsvis første og andet Sølvbæger som Anerkendelse af deres Virksomhed som Op- drættere af Kvæg og Faar. Den første blev de fynske Land- mænds Stolthed, da han ved Landmandsforsamlingen i Svend- borg 1878 slog Danmarks daværende berømteste Opdrætter, Etatsraad Tesdorpf, og hjembragte Kongepræmien, den sid- ste havde oparbejdet en fortrinlig Faarebesætning af Lei- cester-Race, der flere Gange fik 1. Præmie paa de store Ud- stillinger. — Endvidere kan det nævnes, at 1873 tildelte Sel- skabet Fru Hanne Nielsen, der var gift med Gaardejer Niel- sen, Havarthigaarden i Øverrød ved Holte, sit første Sølv- bæger for hendes fremragende Mælkeridrift, der som bekendt havde stor Betydning for vort Mælkeribrugs Udvikling i 1870’erne og 80’erne. — I Begyndelsen af det her omhandlede Tidsrum sendte Selskabet de indkomne Andragender om Belønninger til Egnens Landboforening, og naar denne havde udtalt sig om Andragendet, gik dette til det af Selskabet nedsatte Belønningsudvalg, der i 1869 bestod af Hofjægermester J. Friis, Proprietær Heide, Etatsraad Hofman (Bang), Kam- merherre Wichfeld og Kammerraad Andersen. Da imidler- tid Andragenderne og Landboforeningernes Udtalelser ofte gav saa sparsomme Oplysninger, at det blev vanskeligt at afgive en sikker Dom, vedtoges det i 1895 dels at sende de Landboforeninger, hvis Udtalelser man æskede, udførlige Spørgsmaal angaaende Ansøgerens Forhold til Besvarelse,