Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

J—‘ oo L— A Pension i Henhold til § 29 h. i Statsbaneloven af 1 903/1908 (Forbrydelse af Stillingen), er det rette. Man kunde tænke sig at gøre følgende Betragtninger gældende: Den omhandlede Fremgangsmaade, at Ministeriet bestemmer, at der ikke vil være at tillægge vedkommende Tjenestemand nogen Pension, støtter sig ikke paa § 29 h., men derimod paa § 29 i., hvorefter Pensionen for de Tjenestemænd, der afskediges paa Grund af Fejl eller Misligheder, som uden at medføre Stillingens Forbrydelse svækker den for samme nødvendige Agtelse og Tillid, fastsættes paa Finansloven. Denne Bestemmelse er imidlertid fyldestgjort, saafremt Ministeriet, der forelægger Finansloven, over for ved- kommende Tjenestemand udtaler, at det ikke ønsker at stille Korslag om nogen Pension og derefter undlader at fremsætte et saadant Forslag; at Ministeriet efter denne Bestem- melse skulde være forpligtet til at stille Forslag paa Finansloven om en Pension = 0 for vedkommende Tjenestemand, vilde kun være til Skade for denne, idet hans Forhold saa- ledes vilde blive draget offentlig frem i Rigsdagen. Ifølge § 34, 2. Stykke, i Statsbane- loven af 1903/1908 har en Tjenestemand Ret til at faa Pensionsspørgsmaal afgjort ved Domstolene, men Dommen vil her kun komme til at gaa ud paa, at Pensionen skal fast- sættes efter § 29 i. paa samme Maade som en i Tjenesten tilskadekommen Tjenestemand vil kunne faa Ministeriet dømt til at fastsætte Pensionen efter § 29 f. Ligesom Ministeriet imidlertid i sidste Tilfælde efter § 29 f. har det i sin Magt at fastsætte Pensionen til samme Størrelse, som den ordinære Pension vilde beløbe sig til, saaledes kan Sagen i første Tilfælde, som ovenfor anført, afgøres med, at Ministeriet tilkendegiver vedkommende, at der ikke tillægges ham nogen Pension. Uanset disse Betragtninger er det imidlertid ogsaa efter Generaldirektionens Formening uheldigt — selv om det maatte være juridisk holdbart — paa Forhaand at bestemme, at der ved Afsked af Tjenestemænd i Anledning af visse Arter af Forseelser, som f. Eks. Misbrug af Spiritus, i intet Tilfælde vil være at tillægge vedkommende Pension. Med Hensyn til Auditørens Forslag til fremtidig Behandling af de ommeldte Sager, hvilket Forslag Generaldirektionen i det hele kan tiltræde, skal man tillade sig at bemærke følgende: Der bør selvfølgeligt — som ogsaa udtalt af Auditøren — først og fremmest fore- tages en saa skarp Sigtning som muligt af dem, der ansættes som Tjenestemænd, og for at opnaa dette i højere Grad, end det hidtil har vist sig gennemførligt, paatænker man i de Lægeerklæringer, der skal fremskaffes forinden Ansættelsen, at forlange en særlig Udtalelse af Lægen om, hvorvidt vedkommende Ansøger udviser Symptomer paa Til- bøjelighed til overdreven Nydelse af Spiritus. Om man end meget vel indser, at der ikke derigennem opnaas absolut Sikkerhed med Hensyn til vedkommendes Ædruelighed, idet det jo drejer sig om yngre Folk, der som oftest endnu ikke er prægede af Drikfældig- hed, maa man dog anse det for heldigt gennem et saadant Spørgsmaal paa de trykte Blanketter til Lægeerklæringer at henlede vedkommende Læges Opmærksomhed paa det ommeldte Forhold. Over for de Folk, der er antagne i Prøvestilling (Stationsarbejdere, Fyrbøder- aspiranter, Elever o. 1.), samt over for yngre Tjenestemænd, særlig saa længe de ikke have opnaaet Pensionsret, bør man sikkert, saaledes som anført af Auditøren, vedblivende udvise Strenghed i Tilfælde af Spiritusmisbrug, men over for pension »berettigede Tjeneste- mænd, særlig ældre Folk med lang Tjenestetid, anser Generaldirektionen det som allerede ovenfor anført for meget ønskeligt, om man kom bort fra den nu anvendte Behandlings- maade og f. Eks. gik frem i Overensstemmelse med Auditørens Korslag, saaledes at der i Almindelighed, inden Afsked finder Sted, gives disse Tjenestemænd to Advarsler — en af Kredsbestyreren eller dermed ligestillet Myndighed og en af Generaldirektionen