Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

BMW —I B UI.... 92 med to lige store Sryrere A og Ax, der ere bevægelige om faste Punkter o og ot. Det vil af dette Arangement indsees, at Punkterne o, og i, hver maa beskrive en Cirkelbue, der vender sin Convexitet i modsat Retning; Midtersiykkets Endepunkter maae altsaa og beskrive de samme Buer; men da det kan dreje sig om dets Punkter, kan det altsaa anr tage forskjellige Stillinger, og det kan altsaa tænkes, at dets Midtpunkt gjerne kan bevæge sig efter en bestemt ret Linie, eller i det mindste kun afvige saa lidet derfra, at det bliver praktisk ligegyldigt; men det er let at indsee tillige, nt dette ikke kan flee, med mindre de forffjellige Stykker have en vis indbyrdes Længde. Det folger af sig selv, at hvis den rette Linie, efter hvilken Bevægelsen stal ffee, gaaer igjennem Krumtappens Omdrejr ningscenter, da maa Længden af det rette Løb være liig med det dobbelte af dens Rar dius, saa at enten Krumtappens Radius eller det lige Lobs Længde bliver arbilpair, og der kan altsaa spørges om Dimensionerne af de ovrige Dele uaar Længde af Krumtappens Radius, Beliggenheden af dens Centrum og af Midten af det lige Lob er givet. Ieg skal her indskrænke mig til at give den Oplosning, fom Leblanc *) har givet: den nærr mere theoretiffe Begrundelse af denne Construction, der er analog med Theorien for Parallelogrammet, der siden vil blive givet, er maaskee her mindre væsentlig. Lad 0 c væve den verticals Linie efter hvilken den retliniede Bevægelse bsr ffee, og lad paa denne Linie være betegnet Punktet c, som Midtpunktet af Lobet c2 c3, der er, fom ovenfor er sagt, ligt Krumtappens dobbelte Bugt, og lad endvidere antages, at O o er — 5| O d. Erfaring har bekræftet **), at Midterstykket maa være verticalt ved Enden af hvert Lob, vg vi antage altsaa, for at bestemme Centrum o og ox, at det virkelig antage denne Skilr ling. Efter at have afsat | o. c, fra c3 i c og i,, ligesom og fra ca i e, og i«, træffer man gjennem Punktet i$ en ret Linie, der med Horizontallinien gjennem c g)or en Vinkel af omtrent 19°, da det nemlig har viist sig, at den Vinkel, som enhver Styrer under sit Lob bestriver, ikke bsr være over 40°, og Gjennemfkjæringspunktet af disse 2 Linier vil da være Centret for den forste Styrer. Beskriver man fra o med Radins o iä, der er Længden af Styreren, en Cirkelbue imellem i2 og i3, saa vil den angive Vejen, fom Punktet i vil gjennemlsbe. Da den anden Styrer er aldeles lige lang med den forste, saa vil man let kunne finde Beliggenheden af dens Centrum o, ved at gjennemr fljcere med en Cirkelbue fra c eller e2 med Radien o i3 Horizontallinien gjennem Punktet i., der med de rette Linier o c og oI e2 vil gjore ogsaa en Vinkel af 19°. Efter at alle *) Choix de modelles appliquées au dessin des machines etc. Texte dcscriptiv Paris 1850 p. 96. ♦*) Tre d^old Traité des machines a rap cur trad. p. Mellet p.