Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

___________________________________________________ 122 - 1 ____________________(11) ___________ =___________________j _J___________________________<px ________________ 2 at n Vi + i2 i qC$R "<^C^ * hvilken Vcerdie i Almindelighed vi! være mindre, end 60. Indsætter man den største Vcerdie (10) for a(x) i det forsie Led af TEqvatior nen (4) og den mindste (11) i det Led, hvor a(x) forekommer fom Factor, da erholdes for a(x) et meget sammensat Udtryk, der imidlertid ikke giver en synderligt større Vcerdie, end (8). Det synes altsaa, som oni man i Almindelighed i Praxis kan nsies med at ber stemme t(x) efter (8) og a(x) efter AZqvationen (7) eller (9). ________ Anmærkning 1. Størrelsen V'l -f- i2 er her antaget, som bekjendt og uaft hængig af r(x), istedetfor at den egentlig i Almindelighed er — a(x); men for at undgaae den større Forvikling, som det vilde medføre, at bringe en ubekjendt Størrelse under Rod- tegnets kan man gjerne, nf Grunde, som let indsees, uden Skade give den en rimelig Værdie, eller endog sætte den — 1. Anmærkning 2. En heel Deel simplificeres naturligviis disse TEgvationer, naar det Materiale, af hvilket Skruer gjores, er saaledes, at de forffjellige C saavelsom T, kunne ansees for lige, hvilket, som det af den techniske Mechanik er bekjendt, er Til- fældet ved Metallerne i Almindelighed, og naar de forskjellige q kunne ansees for lige, hvilket ved Metaller ligeledes kan ffee, undtagen for qr ved lange Skruer, der trykke mod C ______ Spidsen. Under denne Hypothese bliver saaledes AEqvationen (7) a(x) — r(r) “ 2 n y 1 —J—>!■“ Sættes saaledes r — 3, som siden vil omtales nærmere, da bliver a(x) omtrent | r(x), eller ifald man anseer C\ for at være (tørre, f. Ex. = 2 C, bæ = r(x). Efter det, der i den techniste Mechanik er anført, maa det naturligviis bedømmes, hvorvidt en sacrr dan Simplification kan finde Sted eller et. Z Praxis træffer man en heel Deel Forhold mellem r og a, dog er det hyppigst, at man finder Skruer, i hvilke r er 2—4 Gange saa stor, som a. Anmærkning 3. Noget nærmere bestemmes, maae endnu de arbitraire Stør- relser n, m og p. Det vil sees af alle AEqvationer, at saavel r(x) som a(X) næsten voxer i et omvendt Forhold af n; man kan da, strængt taget, ikke, hvor man har Plads dertil, lade Mvttriken gaae om formange Gevinder, men alligevel lader man dog ved svære Skruer sjeldent Mettriken fatte om mere, end 3—5 Gevinder, da dette i Almindelighed er tilstrækkeligt for at give Skruen forneden Stette og Styrke, og en længere Mvttrik