Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
135 disse Tænder indgribe to Hager B B, der sidde saaledes som ved den saakaldte Garousies Vægtstang paa en Tformig Vcegtstang C. Bevæges denne afvexlende da ville Ha- gerne vexelvu's gaae frem og trække ligesom ved Garoustes Vægtstang, og saaledes fores Stangen frem. Man kunde og lade Stangen have begge Bevægelser ved at lofte et lille Stykke, hvorved da og vexelviis Stængerne vilde gribe ind, og trække Stangen. Et lignende Organ er afbildet Fig. 345. Her er AB Vcegtstaugen, om hvis Axe C med en Slidse fatter den doppelte Taudstang F G, der desuden maae være styret; paa Vægtstangen er omdrejeligt befæstet Hagerne DE. Mechanismen ved Bevægelsen forsiaaes da af sig selv. Annrærknmg. Under Arbejdsorganerne vil blive omtalt nærmere og afbildet et Par Anvendelser af disse og lignende Organer ved det saakaldte franske Lsftebiad. Femte Kapitel. Organer for at forandre en oscillerende Bevægelse til frem, og tilbagegaaende retliniet og omvendt. §. 1. 669. Af disse Organer haves vel ikke mange, men særdeles vigtige, da den fremr og tilbagegaaende retliniede Bevægelse deels hyppigt ffal forandres til oscillerende, for at kunne forplantes ved en Balancier, deels omvendt en Bevægelse, der er forplantet ved en Balancier, skal forandres til frem- og tilbagegaaende ret. Vigtig Indflydelse paa Formen af de til denne Transformation anvendelige Organer har det, om Transformar tionsorganet stal virke kun i een Retning eller i begge, eller hvad man kalder gaae stivt. Det forste Tilfælde, i hvilket altsaa en anden Kraft maa fore tilbage i modsat Retning, er naturligviis ulige simplere, end det andet. Det simpleste Organ af denne Klasse bestaaer simpelhen i et Buesiykke af en Cirkel, der er befæstet paa en Vægtstang af saadan Længde, at Buestykket bevæger sig i en Cirkelbue med samme Radius, som den, med hvilken der er beskrevet. Paa denne Cirkelbue er befæstet en Rem eller en Baandkjede, der vikler sig af og paa Buen. Da Kjeden, hvis den sirammes ved en Vægt, altid tangerer Buen i Anlægspnnktet, er det en Selvfølge, at Enden af Kjeden vil kunne beskrive en ret Linie. Ligeledes hvis man befæster den ikke til Balancieren fa str gjorte Ende af Kjeden til en Stang, der ligger enten lodret under Endepunktet af den horizontale Radius, eller i en ringe Afstand derfra parallel med denne Linie og ved Styr