Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Hvis ?2 er parallel med Px vi! cos åx vcere = 1 03 sin åx = o, og dersom begge
Kræfter virkede paa samme Side af Axen cos åt = — 1. Er å lille, da kan man
beregne Rodstorrelsen tilnærmelsesviis efter Poncelets Formel. Man vil endelig kunne
overføre dette Tryk til en Actkonsmcrngde ved at multiplicere med den Vinkel, som Kraf-
ten k's Applicarionspnnkt har gjennemlobet i dens Virkningsretninger.
727. Hvad angaaer Dimensionerne af de forffjellige Dele af Skruer uden
Ende, for at de kunne gjore den fornødne Modstand mod Slid og Brud, da indsees, at
man bor give Skruespr'ndelen saa stor en Radius, fom mneligt, for at man kan faae
Tænderne til at ligge an paa saa stort et Stykke, fom muligt, hvis man ikke kan, for
at forege Berøringspunkternes Antal, uddreje Hjulets Rand huult. Ligeledes bor
HjUlet have saa stor en Periferie, fom Omstændighederne tillade. Hvis det er muligt,
bor man lige saa lidet, som ved Skruen lade virke et siorre Tryk, end 1000 til 2000 Ä
pr. Qvadrattomme af Bereringsoverflade mellem Tænderne, da ellers Slibet bliver for
skort. Tykkelsen af Tænderne paa Hjulet kan man bestemme efter Reglerne for Tand-
hjuls Tykkelse og Tykkelsen af Skrnegevinderne ester de for Skruen givne Regler, nnav
man kun modificerer dem noget, for at faae dem til at være anvendelige paa det her i
Omtale værende Tilfælde. I Almindelighed kunne Skruens Gevinder gjerue have nogen
mindre Tykkelse, end Hjultænderne afGrnnde, fom let indsees; vil man, at Hjultænderne
flulle have samme Tykkelse, fom Gevinderne, maa man da gjore Skruen i Almindelig-
hed overflødig stærk, hvilket vel og kan være hensigtsmæssigt, da den sædvanligst flides
en heel Deel stærkere, end Tandhjulets Tænder, der ikke saalcrnge er i Berøring, fom
Skruegængerne. Man kan imidlertid af den Grund, naar Hjulet er tilstrækkeligt stort,
for at kunne have saa lange Tænder, gjerne gjere paa Skruen, der horer til dette Or,'
gon, Gevindernes Fremspring, en heel Deel storre, end paa en Skrue i Mettrik, saasom
Fremspringet lige saa stort, fom Spindelens Radius.
728. Udlosning ved Skruen Uden Ende skeer i Almindelighed derved, at
man flytter Skruens eller Hjulets Axe, saaledes at Indgreb ikke længer finder Sted,
hvor dette ikke lader sig anvende, er der da intet andet Middel, end at bruge en fæb;
vanlig Udløser til enhver Skrue, der da er paa en Hylse om Axen, eller til Hjulet saa-
ledes, fom ved Tandhjul er angivet.
729. Skruen uden Ende brugtes i ældre Tider mangesteds, hvor nu bruges
Keglehjul; men dette er urigtigt fordi den har sior Friction, stort Slid og bryder stærkt paa
især Axen til Hjulet, hvis dette er noget frort. Ved større Maflinerier bor den til en
varig Bevægelse kun anbringes, hvor begge Ender af to Axer (futte benyttes paa begge