Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

237 en givet Kraft f. Ex. af eet Menneske, at lofte en Byrde af en givet Størrelse. Efter LEqvationcn for Ligevægten mellem P og PT ved Tallien erholder man _C^_ (n-f-1) C3O-t-i+(C —1) O*-« P, c-l"“ — 1 Forsømmes i det mindste foreløbig — 1 i Nævneren, da faaes P-^i = C! (11 + 1) + (C-1) P. /C \ i hvoraf n= (p — — (C—1)PT^) — 1 eller rettere det nærmest liggende storre hele Tal, hvilket vil give en tilstrækkelig nøjagtig Værdie, for Antallet af bærende Toug hvilken man endnu kan have nøjagtigere ved i den forsomte Nest at indsætte de Værdier for n, som ere fundne ved den forste Oplosning og og deraf bestemme en ny Værdie for n, der altsaa endnn mindre vil afvige fra det Sande. 736. Den sædvanlige Construction af eenskivede Blokke af Træe med Stropper af Tongværk, sees Fig. 422, A,B og C. Det fees der, at Stroppen ligger i en Fordybning eller Indskslpning i Blokhuset. Man kalder sædvanligst Enderne den øverste og nederste tyndere Deel af Blokhuset og Siderne de Overflader, derer parallele med Skiverne. Det Sted, hvori den ene Ende af Tallieloberen fastgjores, er sædvanligst saaledes, fom Fig. 417 og flere vise, en Stroppe med etDje eller en indstroppet Kous, eller ved Blokke med Veflag en Hage saaledes som i Fig.412 og 419 der kaldes Hundsvot. Modstanden be; fæstes enten ligeledes i en Stroppe, som i Fig. 420 eller en Hage, fom i Fig. 413, 417 og fiere, der undertiden er en Hvirvelhage for at Blokken eller Byrden kunne dreje sig. Den sædvanligste Form af enkelte Blokke med Bøjle allene sees Fig. 407. Ved denne Form af Blokke ffal altsaa Tallieloberen stikkes ind; man bruger derfor undertiden sonr Fig. 423 viser at have Siden opskaaret, saa at Tonget kan kastes paa; og kaldes der- for saadanne Blokke Kast eb lokke. Til at befæste Tallieloberens Ende eller li! at ophænge Blokken eller at gjore Byrden fast, har man da et Hul. Disse Blokke, der ikke kunne have Stroppe eller Beflag som Bojle ere derfor mindre stcerke end andre, og bruges derfor kun til mindre Kræfter. Den sædvanlige Form af fleerffivede Træeblokke med Tougsiropper sees Fig. 412, og af Fiolblokke Fig. 420 A. Dog bruges og andre Former. Den sædvanligste Form af Fiolblokke med Bojlebeflag sees i Fig. 425 og 426, og med Bojle allene Fig. 419. Formen af Jernblokke med Blokhuus sees Fig. 411, og med Bojle allene i Fig. 427. Af disse viser i Særdeleshed Fig. 4U en meget smukt con- steueret offivet Gie med Blokhnns af Jern og Skiver af Metal, kun turde maast'ee