Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
IUI 240 738. De forstjetlkge Tridseforbindelser have deres ejendommelige Fordele og Mangler. Forbindelserne gig. 409 og 410 fordre en særdeles hej Opstilling over det Sted, hvortil Byrden skal loftes og en stor Plads, samt ere knn lidet transportable, de bruges derfor næsten aldrig, ffjeudt de, fom ovenfor er .feet, have mindre Bevægelsesmodstand. Fiolblokke have den Fejl, at de naar de have mere, end 2 Skiver, enten maae have en meget stor Diameter af de yderste Skiver, eller en for lille af de nederste, hvis Tougene ffulle gaae frit af hverandre; og endelig at de havde en hojere Opstilling naar Blokken har mange Skiver, og en stor Længde af Toug, derimod have de den Fordeel, at Skiverne kunne ligge i samme Plan, saa at de aldeles ikke have Tendents til at dreje sig. Tallier med parallele Skiver have den Fordeel, at de kunne have Skiver, der alle have en passende Størrelse; derimod vil det indsees, at da de Tallieloberens forffjellige Længder ikke kunne ligge i samme Plan; men ffulle gaae over fra een Plan til en anden, have de Tendents til at dreje sig, saaledes at alle Længder komme til at ligge i en Over- siade, paa hvilken de kunne være Kortestafstandslinier, hvilket gjsr at Tougene have Vanskelighed ved at gaae frie af hverandre, og let komme til at stryge paa Siderne af 951 øf; huset, at Huller i Skive eller Bosning slide sig ulige og at Byrden har en Tendents til at dreje sig, hvilket ofte kan være ubeqvemt ved Legemer, der ere noget lange, og tillige have en vis Retning, i hvilken de skulle bevæge sig, saaledes som for at komme gjen, nem en Aabning, eller ffulle ved Hjælp af Tallierne sænkes ned i en vis Retning o. s. v. Dette bliver nattirligvits meest mærkeligt ved store Gier, der have mange og tykke Blokke, og ikke meget lange Toug, da den Vinkel, som Tougene gjore med Skivernes Omdrejr m'ngsplan for at komme fra een Skive til den næste, derved bliver storst. Ved Blokke med 2—3 Skiver bruger man derfor gjerne den sædvanlige Blok med jevnsides liggende Skiver, og hvor et storre Antal Skiver findes ved svære Gier, har man segt paa flere Maader, at afhjælpe denne Snoening, og man seer desaarsag en fror Mængde forffjellige Constructioner af disse, eller forffjellige Combinatiouer af Gier efter for# skjellige Principer, der have enhver Arts ejendommelige Mangler i ringere Grad uden at miste alle dens Fordele. Paa denne Maade har man som i Fkg. 413 og Fig. 424, lagt Skiverne ffifteviis, og derved faaet Pladsen i Bredden noget mindre; man har lagt Ski- ver i Bredden og i Højden som i Fig. 420; man har for at Skiverne aldeles ikke skulde have Tendents til at dreje sig, lagt 2 Lag, der krydsede hverandre som i Fig. 414; eller og man har lagt som i Fkg. 417 flere jevnsides liggende Kobler i Rad, foran hverandre. Flere af disse Gier synes virkeligt at kunne være hensigtsmæssige, hvis man netop vil bruge Blokke med saamangr Skiver i samme Blok og ikke heller flere uafhæm