Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

257 Krumtapvorten være fort i Slidsen afen Skive, der fik en omdrejende Bevægelse derved, at dens Hoved havde et Keglehjul, der greb ind i en kegleformig Krands med Tænder, der var concentrisk med Axen, uden om hvilken ben var lagt; men udenfra befæstet saa, ledes, at den stod stille og Axen drejede sig inden i den, hvilket altsaa vilde med Hen, syn til Skruens Omdrejning have samme Virkning, som om Krandsen havde bevæget sig, og Skiven, hvorpaa Krumtappen havde varer anbragt, stod stille. Anmærkning 2. Det samme lod sig og bevirke ved en oscillerende Bevægelse af Axen, hvis man istedetfor Tandhjul anbragte en Garousres Vergtstang, der enten havde Hagerne uden for Axen, og lod dem gribe ind i Skiven, eller ifald dette ikke kunde give en tilstrækkelig langsom Omdrejning af Skiven med Spiralen, lod Hagerne være paa Arme paa Axen A, og lod dem gribe ind i et Hjul med Tander, hvis Axe paa lignende Maade formindskede Hastigheden af Skivens Omdrejning. Anmærkning 3. Ved Balancieren har man brugt at lægge paa Siden en Tandstang, paa hvilken Leddet for Skaglen var befæstet; denne Tandsremg fortes mod Centret ved Omdrejningen af et Drev, der sattes t Bevægelse ved Balancierens Bevæ- gelse ved Hjælp af en Skive, som den i forrige Anmærkmng omtalte Garousres Vergtstang. 754. For at forandre Omdrejningshastigheden ved en Axe, der kun ffulde gjore en halv Omdrejning tilfrems og en halv tilbage, har man anvendt en Forbindelse, der fom Fig. 436 A øg B, c er en Axe, der ved Svinglen ab drejes om; paa denne siaaende Axe er fastgjort en lille Vægrstangsarm f (Fig. B) der er forbundet med Mel- lemst an gen (I med en anden lille Vægtstangsarm e, paa den anden Axe, der er en Skive, der saaledes bliver drejet opog ned. Vare Vægtstængerne f og e Ugelange, og 6 — Afstanden e k, da vil det i Art. 574 omhandlede Tilfælde finde Sted, og Vinklerne, som Vægtstangsarmene gjorde med Linien ef eller dens Forlængelse, altsaa blive ligestor/ saa at Axerne altsaa vilde have samme Omdrejningshastighed; men er det ikke Tilfælde/ da ville Axerne faae en forfkjellig Hastighed. Lad Fig. 437 vise Hovedlinierne af denne Forbindelse saaledes, at C, er Omdrejningspunktet for Vægtstangsarmen f, og C den føv e (Fig. 436 L), AB Mellemsiangen, som virker i B lodret paa Armen BCr »red en Kraft = P, der vil med en vis Størrelse Px, der stal soges, virke lodret paa AC. Vinklen CAB være = å og ABC, = ål5 lad B d forestille Størrelsen af Kraf- ten P, saa vil denne Kraft kunne decomponeres i to andre db og Bb; den forste virker kun til Tryk paa Axen, den anden virker efter Retningen af Mellemstangen. Denne (33)