Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

296 givne Formler, maa lægge Mærke til hvad Kræfter, der Lepenferes og consumeres i en hee! Periode, der i dette Tilfælde gjerne kan indbefatte flere Omdrejninger, og soge de to Ligevægts Stillinger, fordr disse svarer til den Tid, da Hasiighederr har nonet sit Maximum og sit Minimum. Man maa dernæst beregne de Actionsmængder, som ere consumerede og depenserede i Perioden mellem disse Stillinger, og særte disses Differenz lige med det Doppelte af Forøgelsen eller Formindskelsen af Svinghjulets levende Kraft. Da imidlertid disse Regninger maae gjores særegent for hvert særegent Tilfælde, saa kunne ingen almindelige Regler gives, og jeg maa derfor nøjes med at oplyse Fremgangsmaaden ved nogle Epempler. 781. Vi ville saaledes forst betragte et Par Valser til at udvalse f. Ep. Jern og ssge at bestemme Størrelsen af det Svinghjul, der dertil bor bruges. Det maa her foreløbigt bemærkes, hvad siden under Arbejdsorganerne nærmere vil blive viist, at Valser til dette Brug ere to Stsbejernscylindere, der dreje sig hver om to Halse saaledes at deres Axer ligge parallele, saa al de naar et Stykke f. Ex. glodende Iern stikkes ind under dem, vil fatte det og fore det igjeunem sig. Jernet bliver derved gjort fladt og sirakt; men da det ikke kan have nogen ubestemt Længde, og da Stangen efter eengaug ak være gaaet under Valserne maa over den oberste Cylinder fores tilbage for paany ar stikkes ind, saa er Arbejdet ved Valsning ikke conlinuerligt; men foregaaer periodiff. Da Bevægeren vedbliver at virke ogsaa i de Perioder, da ingen Nyttelast er at overvinde, saa forøges successivt Valsernes Hastighed og naaer sit Maximum i det Vjeblik da Stanr gen skal stikkes ind og aftager successivt, da Jernet consumers en større Actionsmængde, end Beoægeren depenserer i samme Tid, og naaer sit Minimum i det øjeblik, da Stan- gen lige ffal til at gaae ud af Valserne. Det er da saaledes let at bestemme den Tid, da Maximum og Minimum af Hastighed finder Sted ; kjender man da af Erfaring eller ved Beregning den Actionsmængde, der behoves for at Stangen kan gaae igjennem, og derfra subtraheres den Actionsmængde, som Bevægeren meddeler i samme Tid, saa vil det Dobbelte af denne Actionsmængde være liig den levende Kraft, som Svinghjulet taber i den Tid det gaaer over fra Maximum af Hastighed til Minimum. Kalde vi D den ab- solute Differenz mellem de to Actionsmængder, V og v den storsie og mindste Hastighed P af Svinghjulet, da bliver altsaa 2 — (V2 — v2) = 2 D. Svinghjulet maa natur!igviis være anbragt paa een af Valsernes Axer, og gjsre et vist Antal Omgange i Minutet ligesom Valsen, hvilken Hastighed siden nærmere i Læren om Arbejdsorganer vil blive om; talk, og man kan da saaledes og kjende Middelhasiigheden Vx, som Svinghjulet maa have.